Her kan du finde en nem og enkel opskrift på de lækreste øllebrødsboller. Du bruger en rest af den klassiske øllebrød, som så kommer i bolledejen. Det giver nogle saftige boller med masser af fuldkorn.
Hjemmelavet øllebrødsboller
Det her er en ret klassisk opskrift på boller, men hvor jeg blot kommer rester af øllebrød i dejen. Det er med til at gøre dem ekstra svampede og smagfulde. Derudover indeholder de en del fibre, da der jo er meget rugbrød i øllebrød.
Jeg har lavet dem på hvedemel, men på trods af det, får de stadig en flot brunlig farve fra øllebrøden.
Se også disse opskrifter:
Koldhævede boller med kerner | Koldhævede durumboller | Kerneboller
Brug dine rugbrødsrester
Det er en virkelig god måde at få stoppet madspild, hvis du laver de her øllebrødsboller. Det er rent faktisk dobbelt op på stop madspild. Når du laver selve øllebrøden, så bruger du rester af rugbrød, der er gået hen og blevet tørt. I stedet for at smide det ud, er det kommet i retten og blevet til lækker øllebrød.
Hvis du så ikke når at spise al din øllebrød, kan du med fordel bruge dine rester til disse lækre boller med øllebrød som jeg giver dig opskriften på lige her.
Øllebrødsboller
Ingredienser
- 2 dl lunkent vand
- 25 g gær
- 500 g kold øllebrød
- 1 tsk salt
- 1 tsk (reklamelink)honning, eller sukker
- 500 g (reklamelink)hvedemel
Sådan gør du
- Rør gæren ud i vandet og kom resten af ingredienserne i skålen til røremaskinen og rør dejen i cirka 15 minutter eller til den slipper siderne på skålen.
- Lad dejen hæve tildækket i skålen ved stuetemperatur i cirka 1 time.
- Hæld dejen ud på et meldrysset bord og kom også lidt mel ovenpå dejen.
- Brug en (reklamelink)dejhakker (reklamelink) til at skære/hakke boller ud af dejen og kom dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag bollerne i en forvarmet ovn (alm. ovn) ved 250 grader i cirka 14 minutter.
- Lad bollerne afkøle på en rist.
Video
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, du kan sagtens fryse bollerne ned. Det kan være, at du har ekstra meget øllebrød og derfor laver en stor portion, og du så derfor har mange til overs. Lige meget hvad kan du sagtens fryse dem ned.
Jeg bruger helt almindeligt hvedemel i min opskrift. Bollerne bliver automatisk lidt grove i det, da der er rester af øllebrødet i, som jeg laves af rugbrød. Vil du gerne have lidt ekstra fibre i, så kan du godt udskifte lidt af hvedemelet med en grovere mel.
Majbrit skriver
Kan de koldhæves ned succes?
Louise Dam skriver
Jeg kan faktisk ikke huske om jeg har prøvet med disse boller, men det vil jeg bestemt mene. Halvér gæren og sæt den i køleskabet over natten.
Jette skriver
Hejsa skal de bare direkte i ovnen efter formning🙂 altså ingen efterhævning
Louise Dam skriver
Ja, ingen efterhævning her fordi du beholder luften i bollerne når du 'skærer' dem ud med en dejspade og ikke former dem med hænderne.