Når påsken nærmer sig, så begynder man at kunne se lækre chokolade påskeæg i butikkerne. Men har du nogensinde prøvet at lave hjemmelavet påskeæg? Hvis ikke så kan jeg kun anbefale dig det, da det er en super hyggelig aktivitet! Du kan finde flere forskellige opskrifter på påskeæg lige her på siden.
Jeg har samlet alle mine opskrifter på påskeæg lige her på siden, så du kan finde din nye favorit. Du kommer til min opskrift på påskeæg ved at klikke på det lille grå felt 'Gå til opskrift', der er ud for hver af opskrifterne.
Historien om påskeægget
Hvert år når påsken kommer, så melder spørgsmålet sig: hvorfor spiser man påskeæg? Det er noget, der stammer tilbage fra fasten op til påske. Under fasten måtte man nemlig ikke spise æg, men når fasten var slut, kunne man endelig spise dem. Inden de blev spist blev de fint dekoreret.
Man dekorerer stadig sine påskeæg, hvor mange maler dem med noget farve. Dog vælger mange at puste selve æggemasse ud inden, så de bliver helt lette. Så undgår man også at tabe ægget, så det hele ryger ud på gulvet eksempelvis.
Der er dog et stykke fra det rigtige æg til de chokolade påskeæg, som vi kender i dag. Så hvorfor har man påskeæg? De påskeæg som vi kender i dag stammer fra 1920'erne i Danmark, hvor Galle og Jessen eksempelvis begyndte at producere dem. Det var dog først efter krigen, at det blev mere udbredt at få dem til påsken.
Det er mest udbredt, at det er Påskesøndag, at man uddeler sit påskeæg til dem, der har gættet, at man er afsenderen af et påskeæg. Mange bedsteforældre eller forældre giver typisk også deres børn nogle søde sager over påsken.
Men når alt kommer til alt, så bestemmer du jo helt selv, hvornår du vil give en anden person dit påskeæg. Jeg er sikker på, at de bliver glade for det.
En lille hyggelig tradition med påsken er, at man kan gemme en masse små chokoladeæg rundt omkring i haven eller huset. Så skal de mindre i familien løbe rundt og finde alle æggene. På den måde bliver det til en aktivitet at få sit chokoladeæg.
Hvorfor sender man et gækkebrev?
Den mest udbredte måde til, hvordan man får et gækkebrev er, hvis man sender et gækkebrev ud til familie eller venner. Et gækkebrev er et papirudklip, hvor man skriver x antal prikker alt efter hvad ens navn er, der betyder, at modtageren skal gætte hvem afsenderen er.
Reglerne lyder på, at man kan sende et gækkebrev lige så snart, at der kommer vintergækker. Dette sker et stykke tid før påske, så det er normalt at sende det et par uge op til påske. Modtageren skal have lidt tid til at gætte, hvem det er, der er afsenderen.
Hvordan er reglerne for gækkebrev? Hvis afsenderen bliver gættet, så skal afsenderen give modtageren et chokoladeæg. Omvendt hvis afsenderen ikke bliver gættet, så er det modtageren, der skal give et. Der er lidt forskellige regler om, hvor mange gæt man har. Nogle steder har man kun ét gæt, hvor at andre har man lidt flere.
Når man skal give et påskeæg vælger mange at købe et. Du kan også prøve at lave dine egne selv med flere af mine opskrifter på påskeæg. Så får modtageren et helt unikt chokoladeæg!
Dine egne hjemmelavede påskeæg
Det er klart nemmest at gå ned og købe dine chokoladeæg, lige meget om du skylder en ét eller ej. Dog er der også noget hyggeligt ved at lave sine egne og give familie og venner noget, som man har brugt tid på at lave.
I virkeligheden kan det være meget nemt også at lave sine egne, da det kræver ganske få ingredienser. Det er lidt ala konfekt, som man laver til jul, da man tager nogle forskellige råvarer og dypper dem i chokolade.
Jeg er selv stor fan af at lave dem selv, så jeg har også prøvet at lave en masse forskellige, så der er noget til enhver smag. I mange af dem bruger jeg en mørk chokolade, men du kan bruge lige præcis den chokolade, som du synes smager bedst ti dine hjemmelavet påskeæg.
Find din bedste påskeæg opskrift her!
Comments
No Comments