Her kan du finde en dejlig nem og lækker opskrift på Oreo is, som du kan lave helt uden ismaskine. Det er en Oreo is med kondenseret mælk, der sammen med piskefløde giver den helt rigtigt iskonsistens. Jeg har lavet det som en chokoladeis med Oreo, da chokolade og Oreo bare går godt hånd i hånd.
Det fede ved denne her opskrift er, at du kan lave lækker is derhjemme - helt uden at bruge en ismaskine. Jeg har selv en ismaskine, men jeg ved, at mange ikke har en. Og derfor vil jeg gerne vise, at man også kan få lækker is uden brug af ismaskine.
Se også disse opskrifter:
Hjemmelavet is med Baileys | Stracciatella is | Hjemmelavet is med saltet karamel
Oreo is med kondenseret mælk
En god base til hjemmelavet is er at bruge en blanding af fløde og kondenseret mælk. Kondenseret mælk er også kendt som sødet mælk, der har en dejlig tyk konsistens. Man kan få det på dåse i de fleste supermarkeder efterhånden.
Man får den helt rigtige konsistens ved at vende den kondenseret mælk med flødeskum, der er en god base. Heri kommer man så sine knuste Oreos, kakaopulver, sødmælk, salt og rom i. Det tager virkelig kun 10 minutter at lave, og så har du en lækker is klar efter mindst 6 timer på frys.
Chokoladeis med oreos uden ismaskine
Ingredienser
- 1 dåse kondenseret mælk
- 1 spsk mørk rom eller anden alkohol, (kan evt. undlades)
- 1 dl sødmælk
- 50 g (reklamelink)kakaopulver, (bagekakao)
- ¼ tsk salt
- 5 dl piskefløde
- 1,5 - 2 pakker Oreos à 154 g
Sådan gør du
- Bland kondenseret mælk sammen med rom, sødmælk, kakaopulver og salt i en skål.
- Pisk fløden til en let flødeskum i en anden skål.
- Kom flødeskummen i den anden skål og bland det stille og roligt sammen.
- Knus Oreos og kom dem i ismassen og bland rundt.
- Hæld ismassen i en egnet beholder og kom den i fryseren i minimum 6 timer eller til den er helt frosset.
Video
Tip til opskriften!
- Jeg har lavet det som en chokoladeis med Oreo, men hvis du ikke vil have så meget chokoladesmag, så kan du bare undlade kakaopulveret.
- Du kan godt undlade at komme rom i, jeg synes bare, at alkoholen er med til at give isen en lidt bedre konsistens. Det smager på ingen måde kraftigt af rom.
- Du kan også tage lidt ekstra Oreos og knuste dem på toppen af din is, inden at den ryger ind på frost.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Den skal komme i fryseren i mindst 6 timer før, at isen er klar til servering.
Ja, det kan sagtens undværes, hvis du ikke vil have det i. Det er i for at give isen en lidt bedre konsistens.
Comments
No Comments