Osso buco med kartoffelmos er en klassisk italiensk simreret, hvor man bruger en god okse- eller kalveskank, der betegnes som osso buco kød. Det er en god ret, hvis du har lidt ekstra tid, da retten gerne skal simre i en 2,5-3 timer for at opnå den fulde smag.
På italiensk hedder Osso buco 'Knoglens hul' som referer til den udskæring, der bliver brugt. Skanken er netop god til at blive tilberedt over længere tid. Kødet holder sig saftig og bliver mørt som smør.
Osso Buco
Ingredienser
- 1 kg okse eller kalveskank
- 3 spsk (reklamelink)hvedemel
- salt og peber
- 2 spsk (reklamelink)olivenolie
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 3 gulerødder
- 3 bladselleri
- 1 dåse (reklamelink)hakkede eller flåede tomater
- 1 spsk tomatpuré
- 3 dl oksebouillon
- 2 dl hvidvin
- jævning, laves af maizena mel og vand. Kan undlades
Serveres med
Gremolata
- 1 dl persille, finthakket
- 2 fed hvidløg
- 1 citron, økologisk (kun skallen)
Sådan gør du
- Dup kødet tørt med lidt køkkenrulle.
- Skær 3-4 snit rundt i kanten af kødet. Så krøller det ikke op når det bliver stegt.
- Bland hvedemel med salt og peber i en dyb tallerken.
- Vend alle kødstykkerne i melblandingen.
- Opvarm en gryde med olie i bunden. Læg kødet i gryden og brun det godt af. I min gryde kunne der ligge 2 stykker ad gangen.
- Imens kødet bliver brunet hakket du løg og hvidløg. Gulerødder og bladselleri skal også skæres i små tern. Du kan med fordel bruge en (reklamelink)food processor (reklamelink) eller en minihakker til at hakke det hele for dig.
- Tag kødet op og læg det på en tallerken.
- Sautér løg og hvidløg i lidt mere olie.
- Sautér så gulerødder og bladselleri.
- Kom de hakkede eller flåede tomater i gryden sammen med tomatpuré, hvidvin og laurbærblade.
- Læg kødet i gryden og dæk med bouillon.
- Lad gryden stå på lav varme og simre i 2,5-3 timer.
- Når der er gået cirka 2-2,5 time sætter du kartofler over til kartoffelmos og laver gremolataen.
Gremolata
- Hak persille, riv skrællen af en ½ citron og pres et fed hvidløg. Bland det hele sammen.
Servering
- Når retten har fået 2,5-3 timer smager du den til med salt og peber. Hvis du vil have en lidt tykkere sovs kan du jævne den lidt med en smule maizena mel der er rørt ud i vand.
- Server din osso buco ovenpå kartoffelmos og med lidt gremolata drysset på toppen af retten.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tilbehør til osso buco
I Italien serveres osso bucco traditionelt sammen med safranrisotto, men i Danmark spiser de fleste osso buco med kartoffelmos som tilbehør. Jeg synes sovsen passer helt perfekt sammen med en lækker kartoffelmos.
Hvis du synes kan du også servere et flute til, og så hører der sig også gremolata til på toppen af retten ved servering. Gremolata er en grøn topping, der er lavet at persille, hvidløg og citron. Man kan også tilføje lidt fintrevet parmesan. Servér din osso buco med gremolata, det giver lidt ekstra smag, og ser super fint ud ved serveringen. Du kan dog også sagtens servere retten uden.
Kød til osso buco
Du skal bruge enten kalveskank eller okseskank til at lave din osso buco. Det kan ofte findes i supermarkedet. Især omkring efterår og vinter, hvor det er tid til simreretter.
Skank er det nederste stykke af forben eller bagben. Skanken bliver skåret i skiver på tværs af benet så der er ben i midten og kød udenom. Kødet er ikke så reelt, men det får til gengæld en fantastisk smag ved at simre i lang tid.
Osso buco i gryde eller ovn?
Min opskrift på osso buco tager udgangspunkt i at den laves i en gryde. Men du kan også sagtens lave den i en stegeso i en ovn i stedet for. Det er nok lidt smag og behag hvad man bedst kan lide.
Spørgsmål og svar til opskriften
Du kan sagtens jævne sovsen, hvis du vil have den lidt tykkere. Jeg anbefaler at du tager de lidt større stykker kød op af gryden inden du jævner sovsen med lidt Maizena.
Kødet bliver nemlig MEGET mørt, så det bliver helt findelt hvis du pisker i retten.
Comments
No Comments