Påskeæg er en af de bedste traditioner, som hører til påsken. Herhjemme skal vi altid have et par påskeæg til påske, og de skal gerne være hjemmelavede :-) Denne variant er virkelig lækker og meget frisk i smagen pga. hindbærtrøflen i midten af påskeægget. Disse påskeæg kræver måske lidt mere arbejde end andre typer. Men jeg lover jer at det er tiden værd, og så besværligt at det nu heller ikke. Se andre opskrifter på påskeæg her.
Påskeæg med marcipan og hindbærganache
Justér antal10 stk.
Ingredienser
- 100 g frosne hindbær, optøet
- 1 spsk sukker
- ½ stang vanilje
- 100 g (reklamelink)hvid chokolade
- 1 tsk smør
- 200 g (reklamelink)marcipan
- 100-150 g (reklamelink)mørk chokolade
- Pynt
- (reklamelink)Frysetørrede hindbær
Sådan gør du
- Hæld hindbærrene i sigte og pres dem igennem så kernerne bliver siet fra.
- Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Se eventuelt min guide.
- Bland hindbærpuré, sukker og vaniljekorn i en gryde og lad det komme i kog.
- Hak den hvide chokolade groft og kom den i en skål.
- Hæld langsomt den varme hindbærmasse ned i chokoladen imens du rører. Rør til alt chokoladen er smeltet.
- Tilsæt smørret.
- Afkøl hindbærmassen.
- Del marcipanen i 10 stykker og tril dem til kugler.
- Tryk kuglen helt flad.
- 10.Læg en lille ske af hindbærmassen på hvert stykke marcipan. Fold marcipanen omkring og form til et æg.
- 11.Smelt den mørke chokolade enten over vandbad eller i mikroovnen.
- 12.Overtræk æggene med den smeltede chokolade og pynt eventuelt med lidt frysetørrede hindbær med det samme.
- 13.Sæt æggene på et stykke bagepapir og lad chokoladen størkne.
- 14.Opbevares i køleskabet.
Noter
Opskriften er fundet hos Chocolat.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk | Kalorier: 216 kcal | Kulhydrater: 23 g | Protein: 4 g | Fedt: 13 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Stinne skriver
Hej Louise
Påskeæggene var super lækre, og især hindbærmassen smagte godt!
Desværre blev de ikke så kønne, idet hindbærmassen var meget flydende, og det var svært at lukke marcipanen ordentligt uden det flød ud.
På dit billede ser massen forholdsvis "fast" ud. Hvordan fås denne konsistens? Massen blev her afkølet i køleskabet i ca. 45 min., men måske skal den stå natten over? :-)
Mvh. Stinne
Louise Dam skriver
Hej Stinne
Ja, nu kan jeg se jeg ikke har skrevet hvor lang tid massen skal stå og afkøle. Men vil da mene at 45 min i køleskabet burde være nok. Jeg ved ikke om der måske kan være forskel på den hvide chokolade man bruger? Og du brugte de samme mængder som mig? Altså 100 g frosne hindbær og 100 g hvid chokolade?
Hilsen Louise
helle skriver
Dine billeder er i flot pløsning og virkelig indbydende - jeg vil helt klart prøve det her af til påsken! :)
http://helles-mad.smartlog.dk/
Louise Dam skriver
Tak for rosen :-)