Her kan du finde min opskrift på hjemmelavet påskeæg med nougatkrokant. Det er en klassisk opskrift på chokolade påskeæg, men denne her udgave er med en knasende nougatkrokant, der er blandet med marcipanen. Se med her hvis du gerne vil prøve det bedste påskeæg med marcipan og nougat - det smager virkelig godt!
Det er så hyggeligt med hjemmelavet påskeæg. Jeg laver næsten nogle hvert år, og jeg har snart lavet en del forskellige varianter. Du kan se alle mine opskrifter på påskeæg her. Disse påskeæg med marcipan og nougatkrokant er overtrukket med mørk chokolade.
De er rigtig lækre og de knaser så godt når man tager en bid af et af æggene. Nougatkrokanten er lavet af mandler, sukker og blød nougat. Det hele kommer på panden så sukker og nougat smelter rundt om mandlerne. SÅ lækkert!
Læs også: Påskeæg med marcipan og hindbærganache | Påskeæg med skovbærmarcipan | Påskeæg med solbær, lakrids og hvid chokolade |
Påskeæg med marcipan og nougat er helt perfekte som værtindegave, når man er inviteret til påskefrokost. Pak dem fint ind i en lille æske, eller læg dem på et stykke pap/karton og pak ind i cellofan og bind et fint bånd omkring. Jeg lover at disse påskeæg med nougatkrokant nok skal vække stor lykke hos modtageren!
Jeg former blot mine æg i hånden, men hvis man ønsker en rigtig fin æggeform til sine påskeæg, så kan man få en æggeruller til at hjælpe med det. Du kan neden under opskriften finde nogle billeder af fremgangsmåden, så du kan følge min opskrift på chokolade påskeæg bedst muligt.
Påskeæg med nougatkrokant
Ingredienser
- 50 g (reklamelink)mandler, eller andre nødder
- 50 g sukker
- 50 g nougat
- 150 g (reklamelink)marcipan
- 100 g (reklamelink)mørk chokolade
Sådan gør du
- Hak mandlerne groft.
- Fordel mandler og sukker på en varm pande og rist dem indtil nødderne er gyldne og sukkeret er smeltet.
- Tilsæt den bløde nougat og lad den smeltet sammen med nødderne og sukkeret.
- Fordel nougatkrokanten på bagepapir og lad det køle af.
- Når krokanten er kølet af hakker du den.
- Nu skal krokanten fordeles i hele marcipanen. Ælt marcipan og nougatkrokant sammen. (gem eventuelt lidt finthakket til pynt)
- Rul derefter marcipanen i en pølse.
- Skær marcipanen ud i cirka 7 stk. og form stykkerne til æg.
- Smelt chokoladen enten over vandbad eller i en skål i mikroovnen.
- Dyp påskeæggene i den smeltede chokolade og sæt dem på et stykke bagepapir.
- Pynt eventuelt med lidt af den overskydende finthakkede krokant.
- Lad chokoladen tørre helt op inden de serveres.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tips til opskriften
- Du skal smelte chokoladen stille og roligt, så kan den bedre størkne. Hvis den ikke størkner lige så hurtigt, så kan du også smide dem i køleskabet, så går det hurtigere.
- Du kan servere dem som et lille sødt indslag til påskefrokosten, hvor man har spist sig mæt i lækkert med.
- De er virkelig fine, hvis man pakker dem ind i lidt cellofan, så kan de være nogle flotte værtindegaver, når I kommer til frokost.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
I denne her opskrift har jeg ikke tempereret chokoladen. Det kan du sagtens, hvis du vil og kan finde ud af det. Ellers kan jeg anbefale dig at smelte chokoladen 10-20 sekunder af gangen i mikroovnen og så røre i den imellem hver gang.
Ja, du kan sagtens bruge noget andet chokolade. Jeg kan også anbefale dig at bruge en mælkechokolade eller hvid chokolade. Den mørke chokolade er lidt mere bitter i smagen, så dit påskeæg med nougatkrokant bliver ikke nær så sødt.
Man kan selv bestemme, hvornår man vil give sit påskeæg. Mange gør de i påskedagene fra skærtorsdag til 2. påskedag. Nogle gemmer dem her i forbindelse med en påskefrokost. Så går de små på æggejagt og finder de fine æg.
Typisk finder man påskeæg i haven på påskesøndag, men mange gør det blot den dag, hvor de mødes til påskefrokost.
Hvis du vil læse mere om påskeæg og traditioner kan du læse mere i mit samlede indlæg om opskrifter på påskeæg.
Comments
No Comments