Her kan du finde opskriften på de fineste påskeflødeboller med lemoncurd. Det er helt basalt set flødeboller der de er overtrukket med hvid chokolade, der er farvet gult. De her lækre flødeboller med lemoncurd bliver så pyntet somsmå søde kyllinger, der er perfekt til påskehyggen.
Flødeboller som kyllinger
Jeg har længe gerne ville lave de her små kyllinger, da jeg synes, at de ser så fine ud. De passer perfekt til påskefrokosten som et sødt indslag, efter at man har spist sig mæt i alverdens lækkerier.
Selve bundene er 4,5 cm i størrelsen, så du får en god størrelse flødebolle, hvis du følger samme mål. Har du i stedet nogle mindre bunde, kan du også sagtens bruge dem. Så får du blot nogle ekstra flødeboller. I opskriften her har jeg valgt at købe færdige bunde, som jeg også har linket til i opskriften.
Se også disse opskrifter:
Påske islagkage | Påske cookies | Påskekage med citron
Flødeboller med lemoncurd
Der er som nævnt lemoncurd i midten, og det giver den skønneste smag til en ellers neutral flødebolleskum. Er du ikke så meget til lemoncurd, så kan det sagtens undlades. Så får du stadig en helt klassisk flødebolle med hvid chokolade, der er farvet med gul kakaosmør.
Mit bedste bud til når du skal smelte din chokolade og farve den er at tage det stille og roligt. Lad være med at have travlt for så kan det være, at chokoladen bliver udsat for alt for høj varme, hvilket kan ødelægge den. Jeg håber, at du får lavet nogle fine flødeboller med lemoncurd, der ligner søde små kyllinger!
Påskeflødeboller med lemoncurd
Udstyr (reklamelink)
- Røremaskine eller elpisker
- (reklamelink)Termometer
- (reklamelink)Sprøjtepose
- (reklamelink)Tylle
- (reklamelink)Fyldetylle
Ingredienser
Skum
- 0,6 dl vand
- 185 g sukker
- 85 g (reklamelink)glukosesirup
- 1 (reklamelink)vaniljestang
- 3 æggehvider
- 1 tsk sukker
Gult chokoladeovertræk
- 200 g (reklamelink)hvid chokolade
- 25 g (reklamelink)kakaosmør
- (reklamelink)gul chokoladefarve
Derudover
- 18 (reklamelink)flødebollebunde str. 4,5 cm
- 1 dl lemoncurd, Lav den selv, eller køb en
- (reklamelink)sukkerhjerter
- sukkerøjne, lav dem selv eller køb dem
Sådan gør du
- Hvis du selv skal lave lemoncurd så start med at følge opskriften lige her.
Skum
- Kog vand, sukker og glukosesirup op i en gryde og lad det småsimre indtil det når en temperatur på 117 grader.
- Æggehviderne piskes let til de skummer med en elpisker eller i røremaskine med piskeris på.
- Tilsæt cirka 1 tsk sukker sammen med kornene fra en vaniljestang og pisk videre til de bliver stive i konsistensen. Pas på ikke at overpiske æggehviderne, så kan de skille.
- Når æggehviderne begynder at blive stive i konsistensen tilsættes sukkerlagen langsomt i en tynd stråle imens der piskes! Skummet piskes stift med en elpisker eller i en røremaskine ved middel hastighed i cirka 10-15 minutter. Skummet skal afkøle let i skålen og afgive en form for hul lyd når det banker mod siden af skålen.
- Sæt din valgte tylle i sprøjteposen, og fordel skummet i sprøjteposen.
- Skummet sprøjtes på bundene. Hold din tylle tæt mod bunden og løft den stille og roligt opad. Husk øvelse gør mester :-)
Fyld
- Hæld lemoncurd i en sprøjtepose med en fyldetylle på.
- Før fyldetyllen ned igennem toppen af flødebollen helt ned til bunden. Pres så stille og roligt karamellen ud samtidig med at du fører den langsomt op igen og ud af flødebollen.
- Lad flødebollerne stå og tørre. Gerne ½-1 time så den danner en lille tør hinde på ydersiden. Det gør den nemmere at overtrække med chokolade.
Gult chokoladeovertræk
- Hak chokoladen, hvis ikke du bruger chokoladeknapper. Bland med knapperne af kakaosmør i en plasticskål der kan gå i mikrobølgeovnen.
- Varm chokoladen i 15-20 sekunder af gangen og rør godt rundt. Når chokoladen begynder at smelte giver du det kun 5-10 sekunder af gangen. Fortsæt indtil den når 32-33 grader.
- Kom din farvede kakaosmør i chokoladen lidt ad gangen indtil du har den ønskede farve.
- Find et glas/kop, hvor din flødebolle kan komme ned i. Opvarm det et par sekunder i mikroovnen og hæld så chokoladen i.
- Hold på bunden af flødebollen og dyp så toppen af flødebollen ned i glasset. Sørg for at dyppe den helt ned så alt skummet bliver dækket af chokolade. Lad den dryppe godt af inden du vender den om.
Video
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Jeg har valgt at lave min lemoncurd selv, men du kan også sagtens købe en, hvis du ikke har lyst til at lave en selv.
- For at komme lemoncurd i midten af flødebollen har du brug for (reklamelink)en fyldetylle (reklamelink).
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Jeg har (reklamelink)købt mit kakaosmør på nettet (reklamelink), hvor der er rigtig mange muligheder for at finde noget. Jeg har dog set, at man i de større supermarkeder som Føtex og Bilka også kan være heldig at finde det.
Det er altid en god ide at bruge en god chokolade, når du skal lave flødeboller. Jeg bruger selv en (reklamelink)hvid chokolade fra Callebaut (reklamelink). Du kan også sagtens finde en god chokolade i dit lokale supermarked.
Det kan du som udgangspunkt ikke, nej. Grunden til det er, at kyllingerne jo skal være gule, og så skal den hvide chokolade farves gul. Du kan ikke farve en mælkechokolade eller mørk chokolade gul.
Hvis du vil lave en hjemmelavet bund til flødebollerne kan du bruge min opskrift på marcipanbunde eller på nøddebunde.
Comments
No Comments