Panang karry er en helt fantastisk curry fra Thailand. Den er cremet og lækker, og så er den både stærk og lidt sødlig på samme tid. Min opskrift på panang curry laver jeg med friske haricot verts, altså grønne bønner. Det smager nemlig skønt!
Panang karry eller panang curry er én af mine yndlings thairetter! Thailandsk mad er for mig helt fantastisk. Det får mig med det samme til at drømme mig ned til en restaurant ved vandkanten med mine fødder placeret i det bløde sand. For mig er Thailand et land, hvor man altid kan få et lækkert måltid mad. Faktisk er det stort set lige meget hvor du går hen.
Læs også: Massaman curry (Massaman gai) | Thai Beef Salad | Fried rice
Jeg har tidligere delt lidt opskrifter på thaimad, og i dag får I opskriften på denne lækre panang karry med kylling, som også kaldes panang gai på thailandsk. Panang karry er absolut min yndlings karryret – den har efter min mening en helt anden dybde end andre karryretter. Desuden smager panangkarryen en smule sødt og salt på samme tid. Hvis du ikke vil have din ret for stærk kan du holde igen med den friske chili.
Panang karry med kylling (Panang Gai)
Ingredienser
- 500 g kyllingefilet, eller inderfilet
- 100 g friske grønne bønner
- 2 spsk panang karrypasta
- 6-8 stk. kaffir limeblade, evt. fra frost
- 1 rød chili
- 1 tsk fiskesauce
- 20-30 g (reklamelink)palmesukker, eller cirka 1-2 spsk rørsukker
- 500 ml. (reklamelink)kokosmælk
- 1 dl vand
- Olie til stegning
Serveres med:
- Kogte ris
Sådan gør du
- Hak chilien fint.
- Skær limebladene i strimler.
- Skær kyllingefileterne i strimler.
- Rengør bønnerne, skær enderne fra. Skær dem evt. i mindre stykker.
- Opvarm lidt olie i en gryde eller wok og tilsæt karrypastaen. Lad den svitse kort tid.
- Tilsæt så kyllingen og brun den af.
- Tilsæt palmesukker, limeblade, chili, fiskesauce, kokosmælk og vand. Rør rundt og bring retten i kog.
- Lad den simre i 20-30 minutter.
- Smag til og tilsæt evt. ekstra sukker eller fiskesauce. Tilsæt bønnerne og lad dem varme med et par minutter.
- Servér din panang curry med ris.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Jeg laver min panang karry med grønne bønner. Man kan sagtens bruge andre grøntsager, hvis man er mere til det. Både kaffirlimeblade på frost eller tørret og palmesukker kan købes i asiatiske supermarkeder. Palmesukker kan sagtens erstattes af rørsukker, alm. sukker eller brun farin.
Hvis du også elsker thailandsk mad, så skal du virkelig også prøve min opskrift på cashew chicken. Du kan sikkert også lide min kylling i grøn karry.
OBS! Jeg har tidligere anbefalet den kokosmælk der hedder Chaokoh (som også er på billedet herunder). Men da der er problemer med aber der bliver mishandlet i forbindelse med netop dette produkt, er jeg selv stoppet med at købe den kokosmælk.
Udover at jeg elsker thaimad, så elsker jeg også at rejse i Thailand. Det er bare et helt fantastisk land og med de sødeste indbyggere. Her får man efter min mening det hele; varme, skønne strande, smuk natur og fantastisk mad! Du kan læse mine rejseguides til Thailand her.
Martin skriver
Kan man bruge tørret limeblade?
Kan ikke finde andet i de få butikker tæt på mig
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens! :-)
Nathalie Alrø skriver
Ved du hvor mange kalorier der er i en portion til en? :)
Louise Dam skriver
Jeg har tilføjet kalorieberegning til retten nu. Beregningen er en cirka beregning kun for sovsen pr. person hvis den deles i 4 portioner.
Kübra skriver
Hvilken panang bruger du i din ret? Jeg kan simpelthen ikke finde en sød/mild panang, alle dem jeg hat prøvet et SÅ stærke at retten bliver svær at spise 😅😅
Louise Dam skriver
Det er for det meste denne jeg bruger: https://pandasia.dk/vare/cock-brand-panang-karry-paste-400g
Marie skriver
Kan man erstatte kokos mælk med madlavningsfløde/piskefløde? Min mand er desværre allergiker.
Louise Dam skriver
Hej Marie
Det kan jeg ikke se hvorfor man ikke skulle kunne :-) Men det er dog ikke noget jeg har afprøvet.
God fornøjelse med madlavningen.
Hilsen Louise
Charlotte skriver
Hej Louise - lækker ret 😀 hvis man kunne tænke sig flere forskellige grøntsager i retten, hvad vil du så foreslå af varianter ? Dbh Charlotte
Louise Dam skriver
Hej Charlotte
Det kunne f.eks. være broccoli, gulerødder i tynde stave, peberfrugt. God fornøjelse med madlavningen :-)
Hilsen Louise
Camilla skriver
Hej :-)
Bruger du friske lime blade? Jeg har kun tørre derhjemme (Og de er meget tørre)
Jeg kommer dem altid hele i min ret, men spiser udenom dem, da de simpelthen er for stive,
Louise Dam skriver
Jeg bruger limeblade på frost for det meste :-)
Anja skriver
Kan man få de limeblade andre steder end i et Thailandsk supermarked?
Louise Dam skriver
De har også nogle på Nemlig.com: https://www.nemlig.com/kaffir-limeblade-5015155
Måske har de det også i større supermarkeder som Føtex, Kvickly eller Bilka.
Sussi skriver
Kan man godt bruge rød eller grøn karrypasta
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens. Det bliver selvfølgelig bare en anden ret, hvis du ikke bruger panang karrypasta.
Trine skriver
Hej Louise
Hvad er det grønne, der ses på billederne (ved siden af bønnerne) ? Og giver det smagsforskel om man bruger almindeligt sukker i forhold til palmesukker?
Forresten er Panang karrypasta det samme, som det man kan finde i mange butikker, der hedder rød karrypasta?
Louise Dam skriver
Hej Trine
Det er limeblade. Der er lidt smagsforskel på sukker og palmesukker. Palmesukkeret har lidt noter af karamel f.eks. Men du kan sagtens erstatte det med sukker eller rørsukker. Måske er brun farin også lækkert i. Det har jeg dog ikke prøvet. Panang karrypasta er ikke det samme som rød karrypasta. Den er mere sødlig i smagen end almindelig rød karry er. Hvis du ikke lige kan få fat i panang karrypasta, så kan du evt. prøve med rød karry, lidt mere sukker og lidt peanutbutter. Så kan du få en smag der minder om.
Held og lykke med madlavningen - thaimad er fantastisk!
Hilsen Louise
Christina Faber Seierøe skriver
Jeg har lavet opskriften med rød karrypasta, det var det jeg havde. Og det smagte fantastisk, hvis jeg har panang karrypasta en dag vil jeg prøve med det måske det bare bliver endnu bedre.
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften. Jeg synes det lige bliver lidt bedre med panang karrypasta, så prøv det endelig!
André Allan Nørgaard skriver
Jeg bruger altid saltede peanuts og rister dem kortvarigt af, med sammen med kyllingen og bruger så bare lidt ekstra sukker, for at kompensere for de saltede peanuts (jeg kan godt lide det ekstra "crunch" de giver.
Jannie skriver
Hej Louise
Vi skal på skiferie og kunne derfor godt tænke mig at tilberede karryretten og komme den i fryser. Er der muligt ? Og hvordan skal den opvarmes igen ?
Louise Dam skriver
Hej Jannie
Ja, retten kan sagtens fryses. Du kan enten varme den op i en gryde, eller i mikroovnen.
Hilsen Louise
Nanna skriver
Hej.
Ville man godt kunne erstatte revet limeskal, eller måske noget citrongræs istedet for limeblade?
Vh
Louise Dam skriver
Ja, det tror jeg sagtens du kan :-)
André Allan Nørgaard skriver
Limeskal kan bruges men er ikke anbefalelsesværdig - så ville jeg nok hellere bruge lidt citrongræs🤔
Simon skriver
Prøv at peppe den lidt op med en lille knold fint revet ingefær, hvidløg og tilsæt en tsk. Støt Koriander en dåse bambus. I wil ikke fortryde det, smager som en tur i Hua hin 👍😛
Louise Dam skriver
Mange tak for gode tips Simon :-)
Ditte Marker skriver
Fuldstændig fantastisk!!!
Louise Dam skriver
Ej, hvor gør det mig bare glad at høre! Elsker også selv den opskrift :-)
Anders Sørensen skriver
Mums hvor er det en fantastisk opskrift 🙏🙏🙏🙏🙏
Louise Dam skriver
Det gør mig så glad at høre! Dejligt :-)
Mathilde skriver
Mhh hvor ser det lækkert ud! Er dog lidt nervøs for det fiskesovs der - er det en meget gennemtrængende smag?
Louise Dam skriver
Nej, det er det ikke. Det er noget der bliver brugt meget i det thailandske køkken, og det bliver brugt istedet for salt.
Michelle skriver
hejsa. er ikke så kendt med fiske sovs, hvor køber man det henne og kan det have den store effekt, hvis man undlader at putte det i?
Louise Dam skriver
Hej Michelle, det kan du købe i næsten alle supermarkeder. Netto, Fakta Føtex, Kvickly osv. Det bliver brugt meget i det asiatiske køkken, og giver umami smag til retten. Det ville være synd at undlade synes jeg.
Mira skriver
Hej :-) hvor mange personer vil du ca. Sige der er til i opskriften? :-)
Louise Dam skriver
3-4 personer rækker opskriften til. Kan se jeg ikke har fået det med i opskriften, så det skriver jeg lige ind.
Burcin skriver
Hvis nu man bruger løs kokossukker ? Er det så også 1 spsk af den ?
Louise Dam skriver
Jeg er ikke vant til at bruge kokossukker, så jeg er desværre ikke klar over om det søder ligeså meget som sukker eller om det søder mere. Ellers må du tilsætte lidt og så smage dig frem til om der skal mere i.
Karoline skriver
Mega lækker opskrift på Panang! Jeg erstattede bønner med gulerødder, da vi er mere til det herhjemme 😊 stadig super godt!
Louise Dam skriver
Hej Karoline
Dejligt du kunne bruge opskriften og er sikker på man kan bruge flere forskellige typer af grøntsager i retten.
Hilsen Louise
Cecilie Kruse skriver
Hvor mange mennesker er opskriften til?😊
Louise Dam skriver
Den er til cirka 3 personer.
Maja skriver
Super lækker opskrift men min karry skiller. Ved du, hvad jeg muligvis gør forkert?
Louise Dam skriver
Hmm.. det var mærkeligt. Jeg laver den ret tit og har endnu ikke prøvet at den skiller. Hvor i processen oplever du det sker?
Siff skriver
Brugte du kokosmælk med mindre fedt i?
Lone Hygum Valsted skriver
Hej Louise, kunne godt tænke mig at vide hvor du køber kokosmælk en. Kan den også fås i Meny. Har set den anbefalet flere steder.
Med venlig hilsen
Lone
Louise Dam skriver
Hej Lone, kokosmælken er købt hos en grønthandler ved Lygten på Nørrebro. (Lygten Bazar)
Sheila Hansen skriver
Lækker opskrift!!
Men hvor kan man købe panang karrypata henne? :-)
Louise Dam skriver
Jeg købte mit i Meny :-)