Disse pandebrød eller fladbrød er virkelig nemme at lave og så smager de skønt! De er helt perfekte når man skal have noget hurtigt tilbehør til maden, og de smager virkelig godt sammen med en lækker hjemmelavet hummus. Da disse pandebrød bliver bagt med bagepulver skal de ikke hæve, men det betyder også at de bliver tørre, hvis de ikke bliver spist med det samme. Spis dem derfor så snart de er lavet og mens de stadig er lune.
Skal du bruge brød til maden, men har ikke nået at lave en dej, der skal hæve? Ja, så er det her de her fladbrød virkelig kommer til sin ret. Det går nemlig lynhurtigt med lige at få dem bikset sammen. Så smart!
Pandebrød
Justér antal4 brød
Ingredienser
- 200 g (reklamelink)hvedemel
- ½ tsk salt
- 2 tsk (reklamelink)bagepulver
- 1-1,5 dl vand
- 2 spsk olie + lidt til pensling
Sådan gør du
- Bland hvedemel, bagepulver, salt og olie sammen i en skål.
- Tilsæt vandet lidt ad gangen, du skal muligvis ikke bruge det hele.
- Ælt dejen til en glat dej og del den i 4 stykker.
- Rul alle 4 til pandekager på cirka ½ cm tykkelse.
- Pensl pandekagerne med lidt olie og bag dem på en pande med olien nedad. Pensl også den anden side med olie.
- Bag brødet til det er gyldent og vend det så og bag det også gyldent på den anden side. Fortsæt til alle 4 brød er færdige.
- Server pandebrødene lune og evt. med en god hummus, eller blot som tilbehør til aftensmaden.
Noter
Da brødene bliver bagt med bagepulver skal de ikke hæve, men det betyder også at de bliver tørre, hvis de ikke bliver spist med det samme. Spis dem derfor så snart de er lavet og mens de stadig er lune.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 brød | Kalorier: 244 kcal | Kulhydrater: 38 g | Protein: 5 g | Fedt: 7 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Signe skriver
Så lækre og nemme brød!
Jeg presser gerne 2-4 fed hvidløg i, så det bliver hvidløgsbrød.
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften! De er nemlig super nemme at lave i en hurtig vending :-) Lyder absolut også lækkert med hvidløg i! Tænker også det ville være lækkert med hvidløgssmør ovenpå, ligesom jeg gør på mine naanbrød: https://www.louisesmadblog.dk/naanbroed-med-hvidloeg/
Simon skriver
Jeg smider lidt revet ost i dejen.
Fantastisk.
Louise Dam skriver
Ej, det lyder sørme også lækkert!
Emilie skriver
lækkert brød, jeg valgte at putte lidt groft salt og tørret rosmarin i olien til pensling, så det bliv lidt foccacia agtigt, og det var meget lækker :)
Louise Dam skriver
Ej, det lyder da også mega lækkert! Tak for tippet!
Susanne skriver
4 stjerner da det er en god opskrift på grund af bagepulveret tusind tak for at du gider at dele ud af dine kundskaber, det er jeg glad for ;)
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften :-)
Nanna Tamara Jensen skriver
Smager dejligt - man kan med fordel
drysse lidt krydderi på a la nanbrød. Fungerer fint på pande over bål.
Louise Dam skriver
Det lyder også lækkert!
Felix skriver
Vil bare lige sige at det sagtens kan nydes med en god klat ketchup og nogle klassiske grillpølser!
Louise Dam skriver
Uhh, det lyder også godt!
Paula Djervad skriver
Hej Louise
Så lækre brøg, har lavet dem et par gange nu og jeg har tilføjet 1 tak krydderurter og udskiftet de 100 g hvedemel med fuldkornshvedemel. Rigtig lækkert.
Louise Dam skriver
Det lyder også lækkert!
Nathalie skriver
Er det bare middelvarme, vi er ude i? Og ca hvor længe, skal de have? :-)
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Jeg er på barsel, så jeg har lidt travlt med min lille baby :o)
Ja, det er fint med middel varme.
Thomas skriver
Enig med de andre 1,5 tsk salt er alt for meget, første gang jeg bagte dem fulgte jeg opskriften, de var uspiselige. Nu bager jeg dem med mindre end 0,5 tsk salt, og de smager stadig af salt som de skal.
Louise Dam skriver
Hej Thomas, tak for tilbagemeldingen. Jeg har opdateret opskriften.
Lea skriver
Ja det var det
Hanna skriver
Kan man lave dem på grill? :-)
Louise Dam skriver
Det har jeg desværre ikke prøvet. Men hvis man har sådan en 'pande' til grillen tror jeg godt man kan.
Isalena skriver
Tror du de kan bruges, hvis man fryser dem ned med det samme, og så giver dem en hurtig tur i ovnen?
Louise Dam skriver
Jeg tror måske helst de skal laves og spises med det samme. Men det er da forsøget værd :-)
Rikke Toft Mikkelsen skriver
hej
Er de gode dage efter tænkte til madpakker
Louise Dam skriver
Det tror jeg desværre ikke de er.
Rud skriver
Nemt at lave
Smager godt
Foreslag: tilsæt gullerødder eller rosiner & kanel
Tak for opskriften
Rud skriver
Kan lige informere at 1 brød indeholder 225kcal
Per skriver
Alt for salte :-(
Louise Dam skriver
Hej Per
Ja, det er måske smag og behag. Vi synes de smager skønt med det salt der er i.
Thomas skriver
Ja alt for salte tror en halv tsk er nok
Nadia Kaplan skriver
Det ser dejlig nemt og lækkert ud 😍 😋
http://Www.neronoir.dk
Louise Dam skriver
Det er rigtig nemt og så smager de bare så godt!