Denne lækre pastaret laves i én enkelt gryde eller pande og derudover tager det kun 30 minutter fra du går igang til maden står på bordet. I USA kalder de denne type af pastaret for one pot pasta, altså en gryde pasta - og det er jo et meget godt navn :-) Denne variant er med en hvidløgssauce og den kan enten serveres som en ren hovedret, eller som tilbehør til kød eller andet. Pastaretten er meget simpel at lave og kræver ikke så mange ingredienser.
Pasta med cremet hvidløgssauce
Justér antal2 personer
Ingredienser
- 1 spsk olie
- 4 fed hvidløg
- 4,5 dl kyllingefond
- 2,5 dl mælk
- 2 spsk smør
- 225 g tør pasta/fettucine, brug ikke frisk pasta
- salt og peber
- ½ dl revet parmesan
- 2 spsk hakket frisk persille
Sådan gør du
- Opvarm olien i en wokpande, gryde eller lignende.
- Tilsæt presset eller finthakket hvidløg. Rør rundt i det indtil farven bliver klar. (1-2 minutter)
- Tilsæt kyllingefond, mælk, smør og pasta.
- Krydr med salt og peber.
- Bring i kog og lad det simre stille og roligt indtil pastaen er kogt færdig. Det tager omkring 18-20 minutter.
- Rør den revne parmesan i retten.
- Hvis retten er for tyk i det så tilsætter du blot lidt mere mælk indtil det har den rette konsistens.
- Server retten med frisk hakket persille.
Noter
Opskriften er fundet hos damndelicious.net
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 778 kcal | Kulhydrater: 95 g | Protein: 28 g | Fedt: 31 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Tanja skriver
Super tilfreds med denne opskrift.
Brugte dog 1 del mindre fond og lidt mere parmesan.
Men det er jo smag og behag.
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften. Ja, derfor er det så vigtigt at smage maden til :o)
Saowalak Sunthorn skriver
Dejlig opskrift (med få justeringer). Synes 18-20 min. er lang tid at koge pasta, da det bliver meget blødt og uden bid. Jeg kogte pasta i 15 og det blev okay. Anbefaler klart at putte mindre væske i eller mere pasta (250g), da det var meget vandet efter jeg havde kommet osten i.