Her kan du få en lækker opskrift på pistacieis, der smager skønt af pistacie. Det er en hjemmelavet pistacieis lavet uden ismaskine, og du kan røre den sammen på ingen tid. Pistacieis med kondenseret mælk er nemt at lave, og giver den lækreste is.
Hjemmelavet pistacieis uden ismaskine
Jeg er selv stor fan af pistacieis, særligt når jeg er sydpå, og hvor man er sikker på at få en rigtig lækker en. Heldigvis kan du selv lave en virkelig lækker is med pistacie derhjemme, og det er endda helt uden brug af ismaskine.
Den bliver lavet med en kombination af pistaciesmør, hele pistacienødder, fløde og kondenseret mælk. Pistaciesmør er egentlig bare ristede usaltede pistacienødder blendet helt cremet med lidt salt. Det i sig selv tager heller ikke lang tid at lave, og så kan du bruge det til at lave denne is blandt andet.
Hvis du ikke selv vil lave din pistaciesmør, kan det også købes færdiglavet nogle steder.
Se også disse opskrifter:
Sunde bananispinde med chokolade | Jordbæris | Chokoladeis med kakao
Pistacieis med kondenseret mælk
Det er virkelig nemt at lave sin egen is, når det bliver lavet på en base af kondenseret mælk og pisket fløde. De to ting bliver blandet lige så stille og roligt sammen med de resterende ingredienser. Lige så snart det fryser til, så får man den bedste is med pistacie!
Du kan finde den kondenseret mælk på dåse i langt de fleste supermarkeder. Den vil ofte være at finde henne ved al kolonial, hvor du finder ingredienser til bagværk og lignende.
Pistacieis
Ingredienser
- 1 portion pistaciesmør, (lavet af 150 g pistaciekerner)
- 1 ds kondenseret mælk
- 1 dl sødmælk
- ½ liter piskefløde
Pynt
- (reklamelink)usaltede pistaciekerner
- pistaciesmør
Sådan gør du
- Start med at lave en pistaciesmør efter denne opskrift.
- Bland kondenseret mælk, sødmælk og det meste af pistaciesmørret sammen i en skål. Gem lidt pistaciesmør til når du skal komme isen i en form.
- Pisk fløden til en let flødeskum og bland den forsigtigt sammen med din pistaciemasse.
- Kom ismassen i en form, der kan gå i fryseren.
- Fordel resten af pistaciesmørret ovenpå og brug et træspyd eller lignende til at fordele det i swirls rundt i isen.
- Kom hakkede pistaciekerner på toppen og kom isen i fryseren i cirka 6 timer.
Video
Tip til opskriften!
- Det kan godt tage noget tid at sidde af pille skallerne af alle pistacienødderne. Der er dog flere steder, hvor man kan købe pistacienødder uden skal - så går det en smule hurtigere!
- Du kan enten servere det som små portioner i en skål eller komme det i en lækker isvaffel.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Den skal have mindst 6 timer i fryseren, før at den er hård nok og klar til at blive spist.
Ja, de kan du godt. Dog synes jeg, at de giver en lækker crunch til isen, der er skøn at have.
Mathilde skriver
Vil du anbefale saltede eller usaltede pistacienødder til toppingen? :)
Louise Dam skriver
Jeg har kun prøvet med usaltede pistacienødder - men måske ville det faktisk også være lækkert med lidt saltede :-)