En lækker lille pizza snack eller pizza hapser, der er super nem at lave! 😋 De små pizza hapsere er helt perfekte som en hurtig snack, der f.eks. kan bruges til madpakken.
Indimellem synes jeg det er helt genialt at springe over hvor gærdet er lavest, og bruge et produkt som en færdig pizzadej.
Det er nemlig vildt hurtigt og nemt lige at lave sådan en lækker lille pizza snack til madpakken eller bare som en lille lækker eftermiddagshaps.
De små pizza hapser kan serveres på samme måde som man ville gør med pølsehorn, og de fleste børn vil synes de er helt vildt lækre!
Pizza hapser
Ingredienser
- 1 rulle færdig pizzadej
- Pizzasauce, f.eks. fra Mutti
- 100-125 g revet mozzarella
- 80-100 g skinke, skåret i tern/strimler
- Oregano
- 1 æg, sammenpisket
- (reklamelink)Sesamfrø, til pynt
Sådan gør du
- Rul dejen ud, smør pizzasauce på midten af dejen i et bredt rektangel.
- Fordel ost, skinke og oregano ovenpå pizzasaucen.
- Fold siderne på dejen over fyldet og vend dejen om.
- Skær ud i mindre stykker og læg på en bageplade med bagepapir.
- Pensl med æg og drys med lidt sesamfrø.
- Bag i ovnen ved 180 grader i cirka 12-15 minutter.
Video
Tip til opskriften!
Du kan nemt udskifte fylde med det du lige synes. Helt ligesom med en almindelig pizza. Så i stedet for skinke kan du f.eks. bruge pepperoni. Eller hvis du ønsker en vegetarisk variant kan du komme forskellige grøntsager på i stedet så.
Comments
No Comments