Opskrift på de lækreste hjemmebagte hotdogbrød (eller pølsebrød), der er perfekte til en god hotdog.
Hjemmebagte hotdogbrød er virkelig lækkert! Det tager altså lige den simple og lækre hotdog til et andet plan. Masser af god smag, og så mætter de også noget bedre end de almindelige pølsebrød man kan købe.
Prøv også disse opskrifter:
Sliders - Mini burgere | Hjemmelavede hotdogs | Perfekte hjemmebagte burgerboller
De hjemmebagte hotdogbrød kan nemt fryses ned, så du hurtigt kan lave hjemmelavede hotdogs til aftensmaden uden at gå på kompromis med smagen. Hotdogs er jo altså kendt som fast food, derfor skal det jo også gerne gå stærkt når først de skal spises.
Herunder får du en super lækker opskrift på nemme hjemmelavede pølsebrød til din hotdog.
Hjemmebagte hotdogbrød
Ingredienser
- 25 g gær
- 3 dl mælk
- 50 g smør
- 2 spsk sukker
- ½ tsk salt
- 1 æg
- 450-500 g (reklamelink)hvedemel
Pynt:
- 1 æg til pensling
- (reklamelink)Sesamfrø, valgfrift
Sådan gør du
- Lun mælken og smelt smørret (eventuelt i samme gryde eller skål hvis du bruger mikroovn)
- Køl mælk og smør lidt ned - det skal være fingervarmt.
- Hæld mælk og smør i en skål og smuldr gæren heri.
- Tilsæt sukker, salt og æg og rør godt rundt.
- Tilsæt melet lidt af gangen, og brug gerne en røremaskine til at røre dejen. Den må gerne være en smule klistret når den er færdig.
- Lad dejen hæve i tildækket i 1 time.
- Når dejen har hævet hælder du den ud på bordet og ælter den hurtigt igennem.
- Del dejen i 10 lige store dele.
- Gør hver del dej flad og aflang og rul derefter dejen sammen til en pølse og luk den i enderne. Det gør at brødene bliver mere luftige.Se hvordan i billederne længere nede på siden.
- Placer alle brødene på en bageplade med bagepapir.
- Pensl med sammenpisket æg og drys eventuelt med sesamfrø.
- Bag pølsebrødene i en forvarmet ovn ved 210 grader i cirka 10 minutter.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tilbehør til din hotdog
Udover pølsebrød til din hotdog skal du selvfølgelig også bruge pølser. Husk at købe pølser med et højt indhold af kød. Gerne over 80 % efter min mening. Derudover synes jeg, at følgende skal indgå i en god hotdog.
- Hjemmelavet agurkesalat
- Syltede rødløg
- Ristede løg
- Ketchup og sennep (nogle bruger også remoulade).
Skal det gå stærkt?
Skal det gå ekstra stærkt en dag, og byder fryseren ikke lige på disse lækre pølsebrød, så vil jeg anbefale dig at købe de pølsebrød, der hedder brioche hotdogbrød. Det er altså lige en tand mere lukses end de almindelige hotdogbrød.
Derudover er der jo altså ingen der siger du skal lave ALT tilbehøret fra bunden. Men den hjemmelavede agurkesalat vil jeg virkelig anbefale i stedet for en købt.
Anne Mari skriver
De beste pølsebrød jeg noengang har bakt! Super oppskrift😁
Louise Dam skriver
Så dejligt at høre! :-)
Marianne Lyhne skriver
Så fik jeg lavet hotdog brød efter din opskrift. Stort hit hos både voksne og børnebørn. Jeg gav dem ca 15 minutter i ovnen. Og så blev de varmet på grillen. Super fine
Louise Dam skriver
Lyder bare så lækkert! Godt du kunne bruge opskriften :-)
Anne skriver
Lavede dejen til pølsehorn - og de var et kæmpe hit hos ungerne og deres legegruppe! Varme anbefalinger herfra!
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :o)
Charina skriver
Smager lækre , tænker dejen også vil være skøn til pølsehorn 😃
Louise Dam skriver
Det er jeg også helt sikker på den sagtens kan bruges til :-)
Emma skriver
Hvor mange pølsebrød bliver der ca?
Louise Dam skriver
10 stk. Det står også i opskriften :-)
Jannie skriver
Hold op, de blev lækre!
Louise Dam skriver
Skønt at høre! :-)
Julie skriver
Er det varmluft eller alm. ovn?
Louise Dam skriver
Jeg bruger altid alm. ovn, hvis der ikke står andet.
Thilden skriver
Øv mine hævede slet ikke på noget tidspunkt selvom dejen stod i en time. Efter 15 min i ovnen var de heller ikke begyndt at blive gyldne endnu :/
Louise Dam skriver
Hvis din dej ikke hævede vil jeg tro væsken har været for varm så gæren er blevet ødelagt.
Mathilde skriver
Super opskrift og nem at lave.
Jeg erstattede 300 g hvedemel med speltmel, tilføjede chiafrø, sesamfrø og solsikkekerner til dejen og så lidt mindre hvedemel og halvt så leget sukker.
Det fungerer fint som et sundere alternativ, og hvis man er til brød med kerner.
Derudover lod jeg dem faktisk efterhæve, men det var mest fordi at jeg glemte at tænde ovnen :D
Tak for opskriften Louise.
Tine skriver
Skal de ikke efterhæve 😀
Louise Dam skriver
Det gjorde jeg ikke :-)
Weee skriver
Vender du den lukkede ende af nedad på bagepladen? Eller har du bare lukket kanten så fint- siden det ikke kan ses på billeder?
Louise Dam skriver
Ja, jeg vender kanten nedad :-)
Madfreaken skriver
Mmmmmmh! Hotdogs/pølsebrød er en af mine favoritter jeg kunne spise det til frokost hver dag, altså!
Jeg er også selv passioneret omkring mad, og elsker at blogge om det! http://fineopskrifter.dk/