Endelig fik jeg taget mig sammen til at få afprøvet Pulled Chicken. Jeg er helt vild med Pulled Pork, så det har længe stået på min liste, at jeg skulle afprøve kyllingeversionen også. Pulled Chicken er ikke nær så omfattende at lave som Pulled Pork, i hvert fald ikke denne opskrift.
Kyllingen skal nemlig kun have 3 timer i ovnen før den er færdig. Den har dog godt af at stå og trække lidt i marinaden i nogle timer inden den kommer i ovnen. Men det er ikke yderst nødvendigt.
Da Pulled Chicken er lavet af kyllingefilet er det også en ganske fedtfattig opskrift. Du kan enten vælge at spise din Pulled Chicken i lækre burgerboller med hjemmelavet coleslaw, eller du kan servere den med hjemmelavede tortilla wraps (eller købte), ligesom jeg gjorde. Det var super lækkert!
Pulled Chicken
Ingredienser
- 3 kyllingefileter
Marinade
- 2 spsk ketchup
- 4 spsk (reklamelink)olivenolie
- 1 spsk (reklamelink)honning
- 1 spsk (reklamelink)hvidvinseddike
- 2 tsk salt
- 1 tsk tørret løg/løgpulver
- 2 tsk (reklamelink)hvidløgspulver
- 1 spsk paprika
- 1 tsk liquid smoke, valgfri
1 portion barbecue sauce
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
- Placer kyllingefileterne ovenpå et stykke sølvpapir og nede i et ovnfast fad.
- Hæld marinaden over kyllingefileterne og fordel marinaden over det hele.
- Luk sølvpapiret tæt omkring kyllingen og stil den i køleskabet i nogle timer og eventuelt natten over. Hvis du ikke har tid springer du bare videre til næste trin.
- Sæt kyllingen i ovnen ved 150 grader i 15 minutter, skru herefter ned til 110 grader og lad kyllingen stå i ovnen i 3 timer.
- Efter de 3 timer tages kyllingen ud af ovnen og over på et fad hvor du nu kan trække kødet fra hinanden med to gafler. Hæld eventuelt lidt hjemmelavet barbecuesauce over kyllingen efter den er trukket.
- Server i lækre burgerboller med hjemmelavet coleslaw, eller med hjemmelavede tortilla wraps (eller købte).
Anette skriver
Super nem opskrift - og virkelig skøn marinade, som jeg er sikker på også kan bruges til mange andre ting.
Dejlig smag - og kødet bliver virkelig saftigt og lækkert.
Man kan jo altid selv justere hvis den ønskes mere spicy - jeg har fx tilføjet lidt chilikrydderi.
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften. Det er også en af mine favoritter.
Signe skriver
Bliver det tørt? Kylling har jo ikke fedt på samme måde som svin har.
Louise Dam skriver
Nej, jeg synes bestemt ikke det bliver tørt fordi man har masser af lækker marinade på kyllingen. Derudover kan man også blande det med lidt barbecuesauce når det er færdigt.
Tanja skriver
Så nemt og nu står det i ovnen de næste 3 timer - glæder mig meget. Kan man lave det og spise det over er par dage på madpakken uden problemer ?
Louise Dam skriver
Hej Tanja
Skønt at høre! Ja, det kan du sagtens! Det kan sagtens holde et par dage i køleskabet uden nogle problemer.
Hilsen Louise
Louise hjermov skriver
Kan det fryses?
Louise Dam skriver
Ja, det kan det sagtens :-)
Dorte Danielsen skriver
Rigtig god og nemt🙏👏🏻😍
Louise Dam skriver
Skønt at høre! :-)
Lena Dalibey skriver
Jeg bruger altid en stegepose, det er nemt og mere miljøvenligt end sølvpapir 🤗
Louise Dam skriver
Rigtig god idé. Eller man kan bruge en stegeso er jeg ret sikker på. Det er med at få mindsket brugen af sølvpapir så meget som muligt.
Annette skriver
Hej
Kan den laves i stegeso uden staniol?
Louise Dam skriver
Det vil jeg tro man sagtens kan :-) Det er jo også meget bedre for miljøet.
Zoee Erlandsen skriver
Super lækkert 😍
Jeg bruger en ultra pro fra Tupperware, så behøver man ikke bruge stanniol.
Louise Dam skriver
Super smart - den har min mor også og er ret glad for :)
Britt skriver
Har prøvet opskriften. Superlækkert, men kan man bruge bagepapir i stedet for sølvpapir?
Louise Dam skriver
Det kan jeg faktisk ikke huske om jeg har prøvet. Men det burde man godt kunne. Det er også bedre for miljøet!
Mette Frimann skriver
Hvor ser det nemt og lækkert ud!! Jeg har planer om at bruge den til en middag i morgen aften.
En ting i opskriften jeg er i tvivl om er: Skal fileterne steges i ovnen med eller uden sølvpapir?
Vh. Mette
Louise Dam skriver
Med sølvpapiret på 😊
Louise skriver
Åhrrr det er så godt. Og mega nemt. Klaskede lige det hele sammen inden jeg gik i seng i går, så de kunne marinere hele natten.
Har en and I fryseren som jeg aldrig fik brugt til Mortens aften. Kan man lave den til pulled and mon? Og har du evt. en god opskrift?
Louise Dam skriver
Dejligt at høre! Ja, man kan helt sikkert lave pulled duck/and. Det har jeg nemlig fået adskillige gange. Men jeg har faktisk ikke selv fået det afprøvet, så her må jeg desværre sende dig på Google for at lede efter en opskrift et andet sted.
Sofia skriver
Hej
Laver 2 kyllinger bryster og de er meget store tænker du så stadigvæk at det skal have samme tid i ovenen ?
Mvh Sofia
Louise Dam skriver
Hvis de er meget tykke i forhold til almindelig kyllingebryster kan det godt være du skal give dem lidt ekstra tid.
Sofia skriver
Hej:)
Er det bare 3 stk kyllinge bryster der skal bruges?
Hvis man nu ikke er så vild med pulver løg og hvidløg, kam man så ikke undvære det? Også erstatte det med frisk hvidløg
Mvh Sofia 😊
Louise Dam skriver
Hej Sofia
Ja, det er det. Vil tro du sagtens kan bruge frisk hvidløg istedet for.
Jonas skriver
Tror du man kan bruge kyllingelår/bryst m. ben i stedet, og måske det skal have lidt længere tid/højere temperatur? Har ihvertfald tænkt mig at prøve da jeg ikke lige har fileter i huset.
Louise Dam skriver
Ja, det tror jeg sagtens. Jeg laver indimellem kyllingelår og så fjerner kødet fra benene og bruger det i pitabrød, på pizza osv. Da der er fedt i skindet bliver det mere saftigt og falder mere fra hindanden end brystet.
Bitten skriver
Hej louise
Kan man lave det dagen før ?
blot det tørt hvis man opvarmer det dagen efter ?
mvh Bitten
Louise Dam skriver
Nej, det synes jeg ikke det gør.
Klaus skriver
Super lækkert resultat din opskrift gav. Den ramte virkelig plet hos min kone og børn. Jeg serverede det med taco skaller, salat, pommes frites og hjemmelavet cremefraiche dressing. Virkelig lækkert 😊 Tak for en god opskrift 😊
Louise Dam skriver
Det lyder også utrolig lækkert!
Anne F skriver
Sætter du kyllingen i ovnen, hvor staniolet stadig er pakket omkring kødet, eller skal der være åbent?
Louise Dam skriver
Staniolen skal blive på :-)
Trine Keren skriver
Hej Louise!
Jeg har lavet denne opskrift fra din blog mange gange - jeg bruger dog frisk hvidløg (et par fed til dobbelt portion) og et frisk småtskåret løg i stedet for pulverudgaverne) samt røget chili fra dåse. Men opskriften er virkelig god og alle ingredienserne har man i huset. Har serveret til gæster flere gange og de beder altid om opskriften :)
Er endnu engang ved at gøre klar så det kan stå natten over i køleskabet - super god opskrift :)
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Manette skriver
Super god opskrift med lækker marinade! Jeg lavede lige et par ridser i kyllingebrysterne, så marinaden kunne trænge helt ind.
Tusind tak for god opskrift!;)
Emma skriver
Hej,
Tror du man kan lave det i en stegeso? :D
Louise Dam skriver
Ja det tror jeg faktisk godt man kan.
Emma skriver
Tak for svar! Det prøver jeg :D Det ser vildt lækkert ud :)
Dorthe skriver
Varm luft eller ej?
Louise Dam skriver
Jeg bruger ikke varmluft.
Sascha Saabye Gravesen skriver
Skal ovnen være forvarmet eller kold, når det sættes ind? :-)
Louise Dam skriver
Den skal være forvarmet :-)
Jannick skriver
Kan man bruge en stegepose i stedet for stanniol?
Louise Dam skriver
Jeg har ikke selv prøvet det, men det kan man nok godt.
Sune skriver
Lækkert tak, nu lavet 3 gange på 2 uger :)
Louise Dam skriver
Fantastisk! Jeg er også vild med den :-)
Christina skriver
Mums det var lækkert...
Kom sirup i stedet for honning, da jeg har en lille dreng der ikke må få honning. Men nøj hvor var det lækkert.
Til fik vi coleslaw og grønkålssalat m granatæbler, æbletern og nødder.
Louise Dam skriver
Godt I kunne lide det! Det lyder også lækkert med tilbehøret :-)
Nikolaj skriver
Hej, tilbereder du også i staniolen eller hvordan? :-)
Vh
Louise Dam skriver
Hej Nikolaj
Ja det gør jeg :-)