Her finder du en lækker opskrift på bagt rabarbercrumble, der kan laves med både friske og frosne rabarber. Denne rabarbertærte er virkelig nem at lave, og så smager rabarber crumble bare super lækkert. Man får det syrlige fra rabarberne og det lidt sødere fra crumblen.
I denne opskrift har jeg brugt helt friske rabarber, og så vasker jeg og skærer jeg dem bare lige inden, at kagen skal laves. Du kan også sagtens bruge frosne rabarber i din rabarbercrumble. Så skal du bare sørge for, at de er skåret ud i mindre stykker, inden at de kommes i tærtefadet.
Se også disse opskrifter:
Små jordbær rabarbertærter med marengslåg | Jordbær/Rabarber syltetøj | Rabarberkompot
Den er allerbedst at nyde lun, og hvor den lige har fået lov til at køle en smule af og sætte sig. Her kan den dog stadig være lidt flydende i det, som du kan se på billederne. Jeg synes den sætter sig mere når den køler lidt af.
Du kan spise den lige, som den er eller servere den med creme fraiche, flødeskum eller en vaniljeis til. Det er lige, hvad man er til, når man spiser sådan en rabarbertærte eller rabarbercrumble.
Det her er en rabarber crumble uden havregryn, som mange bruger for at give det sprøde element. Jeg laver dog denne her udelukkende på smør, sukker, hvedemel, kokosmel, bagepulver og marcipan. Hvis du vil prøve en opskrift på rabarbertærte med crumble med havregryn så prøv denne her opskrift. Jeg har også en opskrift på brombærcrumble, der smager skønt.
Rabarbercrumble med kokos og marcipan
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Tærtefad 24 cm størrelse 24-26 cm
Ingredienser
Rabarberfyld
- 500 g rabarber
- 100 g sukker
- 2 tsk (reklamelink)vaniljesukker
- 1 spsk (reklamelink)majsstivelse
Crumble
- 100 g smør
- 100 g sukker
- 100 g (reklamelink)hvedemel
- 100 g (reklamelink)kokosmel
- ½ tsk (reklamelink)bagepulver
- 100 g (reklamelink)marcipan
Sådan gør du
Rabarberfyld
- Rengør din rabarber grundigt og skær dem i skiver på cirka 0,5-1 cm.
- Kom sukker, vaniljesukker og majsstivelse i tærtefadet og bland det hele godt sammen. Tilsæt rabarberstykkerne og vend dem godt rundt i sukkerblandingen.
Crumble
- Bland smør, sukker, hvedemel, kokosmel og bagepulver sammen i en skål. Brug hænderne til at smuldre smørret godt sammen med de andre ingredienser. Fortsæt til du har en sammenhængende dej.
- Riv marcipanen i dejen og bland det godt sammen.
- Smuldr dejen over rabarberstykkerne og tryk let ovenpå dejen så den bliver godt fordelt.
- Bages i ovnen (alm. ovn) ved 180 grader i cirka 25-30 minutter.
Video
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Hvis du vil have endnu mere knas, kan du drysse hakkede mandler eller hvid chokolade ud over din rabarber crumble, når den er bagt og afkølet en smule.
- Du kan godt lave den dagen før, men så bliver din crumble ret blød i det. Alternativt kan du forberede dine rabarber og lave din rabarbercruble dej klar dagen før. Så skal det hele bare vendes sammen og laves til en bagt rabarbercrumble på dagen. Det giver klart det bedste resultat. Den bagte rabarbercrumble kan dog også godt opvarmes dagen efter.
- Du kan helt sikkert også lide den her opskrift på blåbærcrumble i airfryer.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, det kan du sagtens! Mange fryser rabarber ned, hvis de ikke skal bruges med de samme. I denne her opskrift kan du tage dine rabarber direkte fra frost og komme dem i tærtefadet. Så skal de selvfølgelig bare være skåret ud i mindre stykker.
Hvis du ikke har marcipan, eller bare ikke kan lide det, kan det godt undværes i. Dog giver det en dejlig lækker smag i den sprøde rabarbercrumble.
Comments
No Comments