Rabarberkompot er en skøn og meget nem måde at bruge sine rabarber på. Du skal kun bruge rabarber, sukker og vanilje og så får du den lækreste rabarberkompot ud af det. Læs med og få min opskrift på rabarberkompot.
Her har jeg lavet en helt simpelt rabarberkompot, som f.eks. kan bruges ovenpå yoghurt sammen med et drys hjemmelavet granola eller ovenpå morgengrøden. Direkte på brød, i koldskål eller i kager. Rabarberkompot er også godt som tilhør til forskellig mad, f.eks. er den genial at servere til grydestegt kylling. Jeg bruger den også i min sunde rabarbertrifli.
Prøv også disse opskrifter:
Rabarbersirup | Gammeldags rabarberkage med makroner | Små mazarinkager med rabarber, vaniljecreme og marengs
Rabarber er faktisk en grøntsag, og ikke en frugt selvom den nok oftere bruges i det søde køkken end i det salte køkken. Denne rabarberkompot kan både bruges til mad og til en lækker dessert. Hvis du kunne tænke dig at læse mere om rabarber, og finde alle mine skønne opskrifter med rabarber til både mad og dessert, så kan du finde alt du skal vide om rabarber her.
Rabarberkompot
Ingredienser
- 300 g rabarber
- 100 g sukker
- 1 (reklamelink)vaniljestang
Sådan gør du
- Skyl og rens rabarberne og skær dem i stykker på omkring 5 cm. Fordel dem i et ovnfast fad.
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland kornene med sukkeret.
- Fordel sukker og vanilje over rabarberne og læg også de tomme vaniljestænger ved rabarberne.
- Sæt fadet i ovnen ved 175 grader i cirka 20-30 minutter.
- Tag vaniljestængerne op og hæld rabarberkompotten på glas, som er skoldet eller skyllet i atamon. Opbevar kompotten i køleskabet.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Rabarberkompot i ovn eller gryde
Jeg laver for det meste min rabarberkompot i ovn. Det er nemlig super nemt fordi det bare passer sig selv imens rabarberne bliver helt lækre bløde og den gode smag rigtig kan komme ud af de røde stængler. Alle ingredienserne skal bare i et fad og ind i ovnen - nemmere bliver det altså ikke.
Hvis du hellere vil lave din rabarberkompot i en gryde, så kan man også sagtens det. Skær rabarberne i lidt mindre stykker og kom dem i en gryde med sukker og vanilje og en lille smule vand (1 spsk cirka). Kom låg på gryden og lad det koge op ved svag varme. Lad kompotten koge i cirka 5 minutter eller indtil rabarberstykkerne er møre men ikke helt udkogte.
Tip til opskriften!
- Alt afhængig af hvilken rabarbersort du anvender vil farven på din rabarberkompot også være forskellig. Den kan både blive dyb rød, mere pink og så kan den også blive mere brun i farven.
- Netop pga. de forskellige sorter kan du også have behov for at justere sukkermængden i din kompot. Nogle sorter er nemlig sødere end andre.
- Jeg har brugt friske rabarber til min kompot, men du kan også sagtens bruge frosne rabarber.
- Kompotten kan snildt holde 1 uge på køl og sikkert også længere. Du kan også fryse rabarberkompot for længere holdbarhed.
Tove skriver
Hej Louise. Jeg mangler en surdej til rugbrød og som kan bruges til andet . Til at bekæmpe candida svampen . Så hvis du har nogle opskriftet uden gær sukker hvedemel mælk frugt rå grønsager. Vil jeg bliver MEGA GLAD. 😆
Du har en fantastisk blok du reddet min lørdag aften. Jeg lavet frossen bananer med chokolade 1 banan på dagen må jeg godt få mens familien fik det de pleje at få og fik også lavet mysli som slik . Du har en fantastisk enige og meget kreativ. Jeg har prøvet at lave rugbrød uden surdej men er lidt træt af den Mvh Tove