Jeg tror de fleste tror rabarber er en frugt, da den tit bliver brugt i kager og desserter. Men faktisk er rabarber en grøntsag. Men det bliver denne her tærte jo ikke dårligere af :-) Rabarber har en dejlig syrlig smag, og gør sig derfor rigtig godt i søde kager. Denne tærter er lavet med en nem crumble og så er der drysset med hakekde mandler som bliver dejligt sprøde i ovnen. Rabarber er i sæson fra omkring april - oktober måned. Så der er altså rig mulighed for at få masser af glæde af de skønne røde stængler. Find alle mine opskrifter med rabarber lige her.
Prøv også min opskrift på blåbærcrumble i airfryer - en nem og lækker opskrift.
Rabarbertærte med crumble
Ingredienser
- 300 g (reklamelink)hvedemel
- 200 g blødt smør
- 100 g sukker
- 1 tsk (reklamelink)vaniljesukker
- 1 tsk (reklamelink)bagepulver
- 400 g rababer
- 30 g hakkede mandler
Sådan gør du
- Rens rabarberne, skær toppen af og skær rabarberne i små stykker.
- Bland det bløde smør med sukker, vaniljesukker, bagepulver og mel. Fortsæt til dejen bliver til krummer (en crumble dej).
- Fordel ⅔ dele af dejen i en tærteform. Tryk den godt ned i formen og en smule op ad siderne.
- Fordel rabarberstykkerne ovenpå dejen.
- Smuldr resten af dejen over rabarberne. Drys med de hakkede mandler.
- Bag rabarbertærten i ovnen ved 175 grader i cirka 30-35 minutter.
- Server tærten med en god creme fraiche.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Morten Daugbjerg skriver
Er det 175 grader alm ovn eller varmluftovn?
Louise Dam skriver
Jeg bruger almindelig ovn :-)
Mette skriver
Kan man bage den dagen før mam skal bruge den??
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens.
H.Larsen skriver
Rabarber afgiver saft..........det vil sige bunden bliver blød
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Jeg er på barsel, så jeg har lidt travlt med min lille baby :o)
Måske er der forskel på rabarbersorter? Jeg synes ikke at disse afgav så meget væske at det gjorde bunden blød.
Sascha skriver
Hej Louise,
I punkt 2 skriver du: "Bland det bløde smør med sukker, vaniljesukker, bagepulver og mel. Fortsæt til dejen bliver til krummer (en crumble dej)." - hvad skal man fortsætte med? Dejen i formene ligner en almindelig dej? Hvordan ved jeg at dejen så er blevet rigtig? :)
Louise Dam skriver
Den skal ligne det du kan se på billede 5. Den ligner bare en "almindelig" dej når du presser den ned i formen. Men den skal då crumbles ovenpå tilsidst.
Marian skriver
Løber straks ud i haven og høster rabarber! Uhmnnnn - crumble-tærter er min livret!
Louise Dam skriver
Fantastisk at du lige har dem ude i haven! :-)