Rester af anden
Resterne fra andestegen kan du f.eks. bruge til denne lækre and i rød karry. Inspirationen til retten fik jeg på en restaurant i San Fransisco, og den smager så godt. Jeg har oprindeligt lavet retten med andebryst, men resterne fra andestegen fungerer ligeså godt.
Andebryst i rød karry (Kaeng Phed Ped Yang)
Eller du kan bruger rester fra anden til denne lækre risotto.
Risotto med rester fra andestegen
Rester af flæskesteg
Rester af flæskesteg er jo næsten noget af det bedste man kan tænke sig. Så kan du nemlig kaste dig ud i en lækker flæskestegssandwich. Du ligger sikkert også inde med rester af rødkålen, og her er flæskestegssandwichen også helt perfekt.
Flæskestegssandwich
Rester af risengrød
Rester af risengrød er helt perfekt til klatkager. Faktisk er det så perfekt at jeg kan finde på at lave en portion risengrød kun for at gemme den til klatkager :-)
Klatkager
Rester af risalamande
Man kan jo enten vælge bare at spise resterne af risalamanden på helt samme måde som man gjorde juleaften. Det kan man sagtens, og den smager stadig skønt!
Risalamande som juleaften
Men hvis du skulle være blevet træt af at spise risalamanden på den traditionelle måde, så kan den også sagtens laves til klatkager ligesom risengrøden.
Klatkager af risalamande
Rester af kartofler
Der bliver altid kogt for mange hvide kartofler juleaften. Alle vil jo alligevel helst have de brunede kartofler. Så hvis du står med en masse kartofler til overs kan du nemt lave dem til lækre brasede kartofler. Er sikker på, at en eventuel rest af de brunede kartofler også sagtens kan komme en tur på panden.
Brasede kartofler
Rester af både steg og kartofler
Står du tilbage med både rester af flæskestegen/andestegen og kartofler - ja så er det jo helt oplagt at lave en omgang biksemad. Det er altid super lækkert, og kan spises både til frokost og til aftensmad.
Rasmus skriver
Det her er et fantastisk indlæg, for hvert eneste år står jeg med enorme mængder rester (hvornår lærer jeg det?) og ender med at smide en del af det ud når vi runder 2. juledag, fordi jeg simpelthen ikke får brugt resterne til noget fornuftigt. Man kan jo sagtens lave lækker julemad til både 1. og 2. juledag uden at det er deciderede genudgivelser.
Julemad med et twist :)
Selvom det ikke er så godt til sidebenene, så har jeg sommetider skåret flæskesteg i tern og givet det et opkog i resterne af den brune sovs. Rødkål, lidt mayo og måske lidt bløde løg og så har du en jule-burger der får kolestorol-tallene op i nærheden af det røde felt.