Her får du min opskrift på en virkelig lækker risalamande cheesecake. Denne risalamande kage er selvfølgelig inspireret af den klassiske juledessert risalamande. Det er oplagt at servere en skøn julecheesecake til julefrokosten i stedet for risalamanden.
Julecheesecake
Det her er en rigtig julecheesecake, da den har alle de skønne smage fra julen. Den har en dejlig smag af risalamande, men her får du det bare i en noget mere fast form, end du får ved den almindelige risalamande. Derudover får du en skøn julesmag både fra kirsebær i geléen og julesmåkager i bunden af kagen. Den er altså til dig, der er vild med risalamande og jul, men som gerne prøve noget nyt til jul og i stedet lave en risalamande kage.
Cheesecake ala risalamande
Det er virkelig en lækker måde at spise risalamande på, hvis man gerne vil prøve noget andet end den klassiske risalamande. Denne opskrift kræver lidt at man godt kan lide risalamande. Men hvis man ikke er helt vild med det kan du i stedet prøve mine portionsanrettede cheesecake ala mande, som ikke indeholder risengrød, og også kan laves uden husblas.
Risalamande cheesecake
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Springform 20 cm
- (reklamelink)Kageplast
Ingredienser
Bund
- 200 g jule småkager, eller digestive kiks
- 100 g smør
Cheesecake fyld
- 400 g risengrød, kold
- 3 blade (reklamelink)husblas
- 75 g (reklamelink)mandler, smuttede og hakkede
- 1 (reklamelink)vaniljestang
- 50 g (reklamelink)flormelis
- 150 g flødeost naturel
- 3 dl piskefløde
Kirsebærgelé
- 5 blade (reklamelink)husblas
- ½ liter kirsebærsauce
- 0,5 dl vand
Pynt
- kirsebær, fra kirsebærsaucen
- brændte mandler
Sådan gør du
- Kom bagepapir i bunden af springformen og sæt så selve ringen på så bagepapiret sidder fast i bunden. Kom kageplast indvendigt i springformen langs med kanten.
Bund
- Kom dine julesmåkager i en (reklamelink)food processor eller minihakker og kør til de er finthakkede.
- Smelt smørret.
- Bland det smeltede smør og de hakkede småkager sammen,
- Fordel i springformen og sæt på køl.
Risalamande-ostecreme
- Læg husblas i blød i koldt vand. Se hvor længe bag på din pakke.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland sammen med flormelis.
- Bland den kolde risengrød sammen med finthakkede mandler, flormelis og flødeost.
- Kog 2-3 spsk af piskefløden op i en lille gryde. Tag gryden af varmen og klem husblassen fri for vand og kom den i den varme fløde og rør rundt til det er helt smeltet. Lad den afkøle til cirka 35-40 grader.
- Pisk resten af fløden til en let flødeskum.
- Vend den letpiskede flødeskum stille og roligt i ostecremen. Gem 2 spsk. flødeskum.
- Når husblasmassen er max 35-40 grader varm røres et par spiseskefulde af flødeskummen sammen med den smeltede husblas, så køler den af, og du undgår klumper.
- Vend så din masse med fløde/husblas i ostecremen, og rør det godt sammen.
- Kom ostecremen ovenpå bunden i springformen og fordel den med en ske. Slå eventuelle luftbobler ud af kagen ved at banke den let ned i bordet.
- Sæt kagen i fryseren i cirka 1 time imens du laver geléen. Alternativt 4 timer i køleskabet.
Kirsebærgelé
- Læg husblas i blød i koldt vand. Se hvor længe bag på din pakke.
- Si kirsebærsaucen. Gem kirsebærrene til pynt.
- Du skal bruge 4 dl væde i alt. Jeg fik 3,5 dl ud af min kirsebærsovs og brugte derudover ½ dl. vand.
- Varm kirsebærsovs og eventuelt vand op i en lille gryde og sluk for komfuret.
- Klem husblassen fri for vand og kom den i den varme kirsebærsovs og rør godt rundt indtil det hele er smeltet.
- Lad geléen køle ned til cirka 35 grader. På køl tager det 10-15 minutter.
- Tag kagen ud af fryseren og hæld geléen på toppen af kagen. Hæld gerne tæt på kagen og nedover bagsiden af en spiseske så geléen ikke rammer hårdt ned på kagen.
- Stil kagen i køleskabet indtil geléen er stivnet. Det tager mindst 2 timer. Du kan også sætte den i fryseren i cirka 30 minutter.
Pynt
- Tag kagen ud af fryser eller køleskab og befri den for form og kageplast. Jeg har pyntet med kirsebærrene fra kirsebærsaucen, som jeg har sat rundt om kagen og i midten har jeg kommet brændte mandler. Men du kan pynte ligesom du gerne vil.
Tip til opskriften!
- Du kan lave bunden af lige den julesmåkage, som du godt kan lide. Hvis du godt kan lide, at der er lidt krydderier kan pebernødder eller peberkager være en god ide. Det kan også være, at du er mere til vaniljekranse, hvor du får en mild vaniljesmag fra bunden. Hvis du er mere til den klassiske kiksebund så bruger du blot digestive kiks.
- Du kan også udskifte en del af småkagerne med smuttede mandler.
- Til geléen brugte jeg kirsebærsaucen fra Den Gamle Fabrik, hvor der 575 g i. Det passede med at jeg fik cirka 3,5 dl væde ud af den når jeg siede kirsebærrene fra.
- Hvis du ikke helt har 3,5 dl kirsebærsauce kan du spæde til med lidt mere vand. Du skal bare bruge 4 dl væde i alt.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, det kan du faktisk med fordel gøre. Så kan kagen få lov til at sætte sig ordentligt. Det er en kage, der gerne skal have stået i mindst 6 timer, og derfor er det oplagt at lave kagen dagen før.
Lars Bachmann skriver
Super lækker juledessert. Har lavet en knap så julet udgave, hvor jeg bruger hvid chokolade i ris a la manden, og en karamelsauce på toppen. Det smager også dejligt :)
Louise Dam skriver
Ej, det lyder altså også lækkert. Er det hakket hvid chokolade der kommer i?
Hilsen Louise