Risotto med ærter og grønne asparges
Justér antal2 personer
Ingredienser
- 1 løg
- 125 g risottoris
- 1,5 dl hvidvin
- 6-7 dl kyllingefond
- 1 bundt grønne asparges, 400 g
- 1,5 dl frosne ærter
- 1 spsk smør
- 50 g revet parmesan
- (reklamelink)Olivenolie
- Salt & Peber
Sådan gør du
- Start med at klargøre løg og asparges. Løget skæres i små tern. Samtidig kan man opvarme fonden og holde den lige under kogepunktet indtil den skal bruges. Herefter knækkes de træede ender af alle asparges. Bøj let en asparges mellem dine hænder, og den vil knække naturligt der hvor det træede og trævlede stykke stopper.
- Pluk nu de små lameller af, som sidder hele vejen rundt om aspargesen. Brug en lille urtekniv til det. Skær aspargesene ud i små mundrette stykker.
- Steg ris og løg under omrøring i ca. 5 min. Hverken ris eller løg må tage farve.
- Skru op på fuld varme og tilsæt hvidvinen. Lad alkoholen fordampe under omrøring. Når vinen er ved at være absorberet, tilsættes en skefuld (Grydeske eller suppeopøser) af den varme fond. Nu er det vigtigt at skrue ned for varmen og bare lade fonden simre. Når risene har absorberet fonden tilsættes en ny skefuld. Rør ofte risene godt igennem!
- Når det meste af fonden er tilsat kommes aspargesstykkerne i. De skal kun lige varmes igennem de sidste 5 min.
- Tag risottoen af det varme blus og kom smør, ost og frosne ærter ved. Sæt herefter låg på gryden og lad risottoen trække i ca. 3 min. Så skal der røres for fuld kraft. Nu skal smør og ost virkelig røres ind i risene, og sørg for at få arbejdet stivelsen godt ud af risene. Bliv ved med at arbejde med risene til de er lækre og cremede. Smag til med salt og peber.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 558 kcal | Kulhydrater: 74 g | Protein: 23 g | Fedt: 14 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Anne-Sofie skriver
Det ser lækkert ud! Jeg er ret vild med risotto, men jeg har altid synes det virkede så besværligt selv at lave. Men nu får jeg da helt lyst til at prøve! :)
Louise Dam skriver
Det skal du bare kaste dig ud i. Det var slet ikke så svært :-)