Her får du min opskrift på risotto med svampe og friske ærter, der serveres med stegt torsk. Risotto med friske ærter og stegt torsk er en lille fortolkning af den klassiske risotto med svampe eller risotto med kylling.
Det er en rigtig skøn ret, som vi desværre ikke får så tit. Men da jeg var et smut på Roskilde Festival for nogle år siden, nåede jeg lige at smage GRØDs bygotto med ærter og citronolie. Og den var altså ret lækker.
Så da jeg kom hjem igen, fik jeg lyst til at lave noget lignende. Derfor blev det til en omgang med friske ærter, og så pressede jeg saften af en halv citron i for at gøre smagen ekstra frisk - det smagte så godt!
Prøv også disse opskrifter:
Risotto med ærter og grønne asparges | Paella med kylling og rejer | Risotto med rester af andestegen
Derudover syntes jeg der skulle lidt mere til end bare selve risottoen, så jeg stegte et par torskefileter på panden, som vi spiste til. Det passede helt perfekt sammen. Om sommeren kan du finde lækre friske danske ærter til næsten ingen penge - så gør dig selv den tjeneste at bruge disse i stedet for frosne ærter når du kan. Jeg lover, det er så meget bedre!
Risotto med friske ærter og stegt torsk
Ingredienser
- 1 stort løg
- 200 g risotto ris
- 2 dl hvidvin
- 100 g friske ærter, eller frosne
- 200 g champignon
- 7 dl vand
- 2 terninger (reklamelink)hønsebouillon
- 450 g (reklamelink)torskefileter
- ½ citron
- 1 spsk smør
- 50 g parmesan
- lidt salt og peber
Sådan gør du
- Lav en fond af 7 dl kogende vand og 2 bouillonterninger.
- Pil ærterne ud af deres bælg.
- Rengør champignonerne og skær dem i skiver eller kvarte. Rist dem på en pande i lidt olie til de har fået lidt farve. Stil dem til side til senere.
- Hak løgene fint og steg dem i en wok i lidt olie til de er klare.
- Hæld også risene på panden og steg til de er klare.
- Skru op på fuld varme og tilsæt hvidvinen. Lad alkoholen fordampe under omrøring.
- Når hvidvinen er absorberet af risene skruer du lidt ned og tilsætter ¼ del af fonden, og rører i risene indimellem indtil de har absorberet fonden. Så tilsætter du den næste fjerdel af fonden og sådan fortsætter du til alt fonden er absorberet af risene.
- Tilsæt ærter og champignon og lad dem lige blive varmet med.
- Tag wokken af varmen og bland nu den revne parmesan i retten og slut af med at røre smørret godt ind i retten. Smag til med salt og peber. Lad den stå og samle sig imens du steger torsken.
- Drys lidt salt på torskefileterne og steg dem i et par minutter på panden, server dem ovenpå risottoen i en dyb tallerken.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Jeg bruger altid risottoris, når jeg laver retten. De giver den helt rigtige cremede konsistens uden at koge helt ud. Man kan til nøds bruge grødris, som er noget billigere end rigtig risottoris, men heller ikke helt så godt da de jo er lavet til at koge ud.
Det kan være en lille videnskab ift., hvilken hvidvin man skal bruge. Men prøv at gå efter en med et højt syreindhold, da det passer godt til den fede parmesanost. Men ellers så fungerer de fleste hvidvine fint til formålet, så vælg en du også gerne vil drikke.
Ja, det kan du godt, hvis du ikke vil købe de lidt dyrere ris. Men det bliver helt klart bedst med risottoris.
På italiensk hedder 'Ris' 'Riso' og deraf navnet.
Det stammer fra Italien, men den er efterhånden spredt sig til mange lande, da retten er så god.
Victoria skriver
Hvor mange personer er opskriften til? :)
Louise Dam skriver
Den passer til cirka 3 personer :-)
Marian skriver
Hold nu fast hvor ser det lækkert ud. Jeg elsker risotto, men det er primært en vinter- og efterårsspise hos mig. God idé med en sommervariant med torsk og ærter. Uhmn!
Louise Dam skriver
Det smagte også bare virkelig godt, du må helt sikkert prøve en sommervariant, det var slet ikke skidt :-)
Kim skriver
Flotte billeder
Louise Dam skriver
Mange tak :-)