Nødder er sunde og lækre, og disse ristede cashewnødder med chili er virkelig lækre. De forsvandt i hvert fald meget hurtigt her i huset. Man kan jo justere chilipulveret efter hvor stærke man ønsker de skal være. Den mængde jeg brugte gjorde dem ikke vildt stærke, men gav dem bare lige et pift.
Cashewnødderne er helt perfekte som snacks inden middagen eller som tilbehør på tapasbordet i stedet for f.eks. saltmandler.
Ristede cashewnødder med chili
Justér antal100 gram
Ingredienser
- 100 g (reklamelink)cashewnødder
- 1 spsk olie
- 2 tsk (reklamelink)chilipulver
- ½ tsk salt
Sådan gør du
- Bland olie, chilipulver og salt.
- Læg nødderne på en bageplade med bagepapir.
- Rist nødderne i ovnen i 8 minutter ved 160 grader.
- Bland de ristede nødder med chiliolien.
- Fordel nødderne på bagepladen og sæt dem i ovnen i 2 minutter ved 160 grader.
- Afkøl nødderne og spis dem :-)
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 gram | Kalorier: 7 kcal | Kulhydrater: 1 g | Protein: 1 g | Fedt: 1 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
John skriver
Man kan evt erstatte nødderne med træstammer fra bageren. Det smager super lækkert
Louise Dam skriver
Hmm.. Det kan jeg nok ikke lige se for mig? :-)
Lasse skriver
Det lyder simpelthen for ulækkert John. Og så går det sunde jo også af opskriften.
Christina skriver
Lyder lækkert :) Rister af og til cashewnødder på panden som tilbehør til vores aftensmad. De har en dejlig smag.
Louise Dam skriver
Ja, de smager nemlig rigtig dejligt :-)