En af min kollegaer havde en dag en bøtte med lakridsmandler/chokolademandler fra Magasin med på arbejde, og de smagte bare himmelsk! Og så tænkte jeg, dem kan jeg da bare selv lave. Det gjorde jeg så, og her kommer opskriften på de lækre chokolademandler med lakrids. De er forholdsvis nemme at lave, men det kræver lidt tålmodighed.
Ristede mandler med chokolade og lakrids
Justér antal300 gram
Ingredienser
- 200 g (reklamelink)mandler
- 200 g (reklamelink)hvid chokolade, eventuel halv hvid og halv mælk/mørk
- ½ spsk. (reklamelink)kakaopulver
- ½ spsk (reklamelink)lakridspulver
Sådan gør du
- Rist mandlerne på en bageplade i ovnen i ca. 8-10 minutter ved 180 grader
- Tag mandlerne ud af ovnen og lad dem køle helt af
- Bland kakaopulver og lakridspulver sammen
- Smelt chokoladen over et vandbad, hvis du bruger både hvid og mørk skal det skal selvfølgelig gøres af to omgange
- Vend mandlerne i chokoladen
- Tag mandlerne op én ad gangen med en gaffel og læg dem på et stykke bagepapir
- Lad dem størkne og læg dem så ned i chokolade igen, så de får et ekstra lag.
- Lad nu chokoladen størkne næsten helt, og vend derefter mandlerne i lakrids/kakaoblandingen
- Man kan også lave nogle stykker kun med lakridspulver og nogle kun med chokoladen på.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 7 kcal | Kulhydrater: 1 g | Protein: 1 g | Fedt: 1 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Af Louises Madblog
Helle skriver
Virkelig god og nem opskrift. Jeg lavede dem med Callebaut Gold chokolade, som lige fik et nip salt - og så kun lakridspulver på - uhm... de kommer ikke til at holde længe 😄
Louise Dam skriver
Det lyder også virkelig lækkert! Mums!
Juntai Liu skriver
Lyder godt, jeg Har tænk mig at lave dem, mangler bare lige indigraenserne, hvor kan man købe det.?
Louise Dam skriver
Alle ingredienserne kan fåes i helt almindelige supermarkeder.
Stinne skriver
Hvilken cacaopulver bruger du ??
Louise Dam skriver
Jeg bruger bare en ganske almindelig usødet kakaopulver fra Netto eller andre supermarkeder.
Sisse skriver
Elsker denne opskrift! Det er så rart og smagfuld en måde at være lidt syndig på :) Den hvide chokolade er et hit!
Louise Dam skriver
Er glad for du er vild med dem :-)
Anders skriver
De lyder rigtig lækre.. har lige lavet brændte mandler her til aften, men de her lyder også som nogle der skal prøves..
Chokolade og lakrids - så kan det jo ikke gå helt galt.. :-)
Louise Dam skriver
De kan helt sikkert anbefales hvis man bare har den mindste søde tand :-)