Jeg ville gerne lave en lækker snack, som kunne stille lækkersulten, men som samtidig fungerede som et sundt mellemmåltid. Det blev derfor til lækre rugbrødsstænger med rosiner i den ene portion og chokolade i den anden portion.
Rugbrødsstænger med rosiner eller chokolade
Justér antal15 stk.
Ingredienser
- 25 g gær
- 1 tsk salt
- 2 dl lunkent vand
- 2 dl naturel yoghurt
- 50 g (reklamelink)solsikkekerner
- 25 g (reklamelink)sesamfrø
- 100 g (reklamelink)hvedemel
- 250 g (reklamelink)rugmel
- 50 g sigtemel
- 75 g rosiner eller 75 g hakket mørk chokolade
- Pynt eventuelt med havregryn eller græskarkerner
Sådan gør du
- Rør gæren ud i vandet, tilsæt yoghurt, salt, kerner og mel og bland det hele godt
- Bland rosinerne eller den hakkede chokolade i dejen og rør godt rundt
- Form dejen til to flade brød med ens højde over det hele
- Del dejen i passende stykker (cirka 15-16 stk.)
- Stil dem til hævning i cirka 45-60 min. hvorefter de bages i en 200 grader varm ovn i cirka 20 minutter.
Noter
Efter inspiration fra blandt andet Twin-Food.dk
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 148 kcal | Kulhydrater: 26 g | Protein: 5 g | Fedt: 3 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Sofie skriver
Hej,
Har mælke allergi. Kan yoghurten erstattes af noget, uden det forringer resultatet?
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Jeg er på barsel pt. så min tid bliver stjålet af en baby :o) Jeg vil tro du bare kan erstatte med f.eks. en soyayoghurt. Ellers måske bare lidt mere vand.
Marie-Louise skriver
Lækre rugbrødshapsere - TAK for inspiration.
Jeg brugte græsk yoghurt og i stedet for sigtemel brugte jeg sigtet speltmel.
Jeg lavede dobbelt portion og bagte dem sammen i den store bradepande (40 stk) i 30 minutter.
Børnenes umiddelbare udbrud var: "Der må gerne komme flere rosiner i" :)
Maria Bojsen Østergaard Peders skriver
Hej Louise
Har lavet disse lækre stænger i dag. Jeg ved bare ikke lige, hvordan de bedst bliver opbevaret, da mine er meget brød agtige. Hvordan opbevarer du dine "stænger" (høhø).
Mange hilsner
Maria
Louise Dam skriver
Hej Maria
Da de er ret grove, ville jeg foretrække at opbevare dem i fryseren, og så f.eks. tage en op og tage med på arbejde/skole. På den måde når de ikke at blive tørre, som hvis de bare ligger i en plastikpose på køkkenbordet.
Hilsen Louise