Hvis du skal lave smukke drinks, så betyder pynten altså en hel del. Du kan meget nemt lave en flot sukkerkant på dine glas. Det pifter virkelig enhver drink op!
Du kan lave forskellige farver på din sukkerkant, alt efter hvilket udtryk du vil opnå. Her har jeg lavet en ret neutral kant, da det var det der passede godt til den cocktail jeg lavede.
Jeg har brugt min julesirup og rørsukker til sukkerkanten på disse glas. De blev brugt til denne lækre julecocktail.
Til børnefødselsdagen og de alkoholfrie drinks kan der godt være smæk på farverne. Så her kan du f.eks. bruge Rose's grenadine eller Rose's blue sirup.
Sådan laver du sukkerkant på glas til drinks & cocktails
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Glas
Ingredienser
- Sukker eller rørsukker
- Sirup eller æggehvide, Evt. sirup med farve - grenadine f.eks.
- Evt. pastafarve
- glas
Sådan gør du
- Hæld sirup eller æggehvide i en dyb tallerken.
- I en anden tallerken hælder du sukker op.
- Hvis du vil have en farvet kant skal du enten bruge en farvet sirup - f.eks. grenadine. Eller du skal bruge noget pastafarve som du tilsætter til æggehvide eller sirup.
- Dyp så toppen af glasset først i sirup eller æggehvide og dernæst i dit sukker.
- Lad glassene stå og lad sukkeret stivne.
Noter
Lav glassene klar før gæsterne komme. Så er det blot at fylde dem med en lækker cocktail når de ankommer.
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skriv en kommentar