Denne salat med røget laks er den helt perfekte salat til frokost! Indimellem kan det være rart at lave en super lækker frokost derhjemme, som kan måle sig med, hvis man var gået på en rigtig god café. Og det er præcis hvad denne opskrift kan. Her får du en super lækker og mættende salat, som har en rigtig god balance imellem sød, syrlig, salt, blødt og sprødt. Derudover er den jo bare en fryd for øjet med de mange flotte farver.
Jeg er sikker på, at hvis du serverer denne salat til frokost for dine venner/veninder istedet for at gå på café, så bliver du yderst populær! Jeg har brugt koldrøget laks i salaten, men du kan også sagtens bruge varmrøget laks istedet for. Ellers kan du også prøve at se min opskrift på en lækker salat med varmrøget laks.
Har du travlt på dagen, hvor salaten skal serveres? Det er intet problem. For du kan med fordel lave dressingen, ristede græskarkerner og syltede rødløg klar dagen før (eller flere dage før). Så er det kun selve salaten der skal laves. Jeg håber du har fået lyst til at afprøve min opskrift på salat med røget laks. Jeg kan i hvert fald sige så meget, at det helt sikkert bliver en salat jeg kommer til at lave igen.
Salat med røget laks, dild og syltede rødløg
Ingredienser
Salaten
- 75 g blandet salat
- 1 spidskål
- 2 æbler
- ½ agurk
- 250 g cherrytomater
- 125 g sukkerærter
- 2 avokadoer
- 1 bundt dild
- 200 g røget laks, eller ørred
Ristede og saltede græskarkerner
- 4 håndfulde (reklamelink)græskarkerner
- salt, et godt drys
Dressing
- 1 dl (reklamelink)olivenolie
- 2-3 spsk (reklamelink)hvidvinseddike
- 4 spsk dild, hakket - f.eks. fra frost
- 2 tsk (reklamelink)honning
- 2 tsk (reklamelink)dijonsennep
- salt og peber
Derudover
Sådan gør du
- Skyl og slyng salaten.
- Fjern de yderste blade fra spidskålen og snit den fint.
- Skyl æblerne og sker dem i tern.
- Skyl agurken og skær i tynde skiver på langs af agurken og del derefter i 3 stykker.
- Skyl cherrytomaterne og skær dem i halve.
- Skyl sukkerærterne og skær dem i halve og evt. også på langs.
- Skræl avokadoerne, fjern stenen og skær dem i tern.
- Hak dilden.
- Fordel græskarkerner og godt med salt på en varm pande, og rist dem til de er gyldne og popper op. Lad dem køle af på en tallerken.
- Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen. Smag den til om den er som du synes.
- Placer nu alle grøntsagerne og dilden i en stor skål og fordel noget af dressingen over salaten. Bland det hele godt sammen.
- Anret salaten på 4 tallerkener og fold stykker af røget laks sammen, som anrettes på salaten.
- Tilføj lidt syltede rødløg på toppen og slut af med de ristede græskkarkerner.
- Servér gerne resten af dressingen, syltede rødløg og græskkarkerner ved siden af. Så kan man vælge om man ønsker mere.
Skriv en kommentar