Idéen til denne super lækre salat med varmrøget laks opstod faktisk da jeg var på café med en god veninde. Her fik jeg nemlig en super lækker salat, som til forveksling kunne ligne denne.
Det der var lidt specielt ved salaten var den dilddressing der var over. Den passede bare super godt til den varmrøgede laks, og gav lige salaten et lille twist. Så jeg besluttede mig for at gøre dem kunsten efter. Så her er mit bud på en meget lækker salat med varmrøget laks og dilddressing. Den er perfekt som en frokostret, og man kan evt. servere lidt brød til, hvis man ikke synes man bliver mæt kun af salat. Med sådan en salat kan du hurtigt lave en vildt lækker frokost, og så er det jo nærmest som at gå på café.
Salat med varmrøget laks og dilddressing
Ingredienser
- 50 g salatblade
- 8 cherrytomater
- 85 g agurk
- 2 håndfulde edamamebønner, optøet
- 100 g varmrøget laks
Dressing
- 3 spsk (reklamelink)olivenolie
- 1 spsk (reklamelink)hvidvinseddike
- 1 ½ spsk frisk dild, hakket
- ½ tsk (reklamelink)honning
- ½ tsk (reklamelink)dijonsennep
- Salt/peber
Pynt
- Frisk dild
Sådan gør du
- Skyl salaten og slyng den gerne i en salatslynge.
- Skyl cherrytomaterne og skær dem i halve.
- Skyl agurken og skær i tynde skiver på langs af agurken og del derefter i 3 stykker.
- Bland det hele til salaten sammen og ‘pluk’ den varmrøget laks i små bidder ned i salaten
- Bland alle ingredienserne til dressingen sammen.
- Fordel cirka 2 spsk af dressingen over salaten og vend det hele godt rundt.
- Servér salaten pænt anrettet på en tallerken, og pynt evt. med lidt dild på toppen. Servér resten af dressingen ved siden af salaten.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Skriv en kommentar