Den 24. juni hvert år er det Sankt Hans, men allerede aften før fejrer vi her i Danmark Sankt hans aften. Du kan her finde en masse lækre Sankt Hans opskrifter, så du kan sammensætte den helt rigtige Sankt Hans menu. Der er både mad til Sankt hans, som er nemt at lave og andet der tager lidt længere tid.
Mad til Sankt Hans
Sankt Hans falder hvert år på den 24. juni, men der er tradition for at fejre det aftenen forinden den 23. juni. Det er ofte en god anledning til at samle familie og venner og gå ned og se det lokale bål eller selv lave et derhjemme.
Det er derfor også en god anledning til at lave en lækker Sankt Hans menu. Dog er det jo sådan, at Sankt Hans sagtens kan falde på en hverdag, og det er sjældent der, at man har mest tid til at stå i køkkenet og lave mad.
Det er derfor en god ide at lave noget mad, der ikke tager lang tid, eller som man eventuelt kan forberede meget af dagen før. Du får her inspiration til mine bedste Sankt Hans opskrifter, så du kan få lækker mad, uden at det tager al din tid.
Forslag til Sankt Hans menu
Her får du mine bedste bud på, hvad du kan lave af mad til Sankt Hans. Jeg kommer med forslag til hovedretten og så kan du finde forslag til en god dessert, der enten kan spises hjemme eller tages med til bålet. Derudover er der lidt forskellige snacks, som kan serveres før eller efter maden.
Hovedret til Sankt Hans
Som hovedret til Sankt Hans synes jeg det er virkelig lækkert med noget god grillmad. Derfor vil jeg foreslå noget lækkert kød og måske pølser på grillen og så nogle gode salater til.
- Grillet oksemørbrad
- Pastasalat med karrydressing
- Klassisk kartoffelsalat
- Grøn kartoffelsalat med pesto
- Kartoffelsalat med avocadodressing
- Tomatsalat med nektariner
Dessert til Sankt Hans
Sådan en dessert til Sankt Hans må gerne være nemt, og hvis det skal være rigtig godt, så skal man kunne lave desserten dagen for inden. Nogen spiser desserten hjemme, imens at andre tager den med sig til bålet. Om du skal det ene eller andet, får du her nogle bud på, hvad du kan servere.
Hvis I skal spise derhjemme, og du gerne vil lave desserten før tid:
- Daim islagkage
- Chokolade pavlova
- Skildpadde® is
- Sommerkage med bær
- Isbuffet med hjemmelavet is eller købt is og en lækker guf
Hvis I skal spise ude:
- Nem cheesecake i glas
- Bagte rabarber med mascarpone i glas
- Kanelkage
- Cookies med chokolade
- Is-sandwich med cookies
- Se alle mine opskrifter på desserter i glas.
Snacks til Sankt Hans
Der skal selvfølgelig nogle lækre snacks til på sådan en aften. Det kan både været noget, der skal serveres inden mad, men også noget der måske skal tages med til bålet.
Derudover så går man nok aldrig galt i byen med popcorn, chips, noget frugt og lidt lækkert slik.
Hvorfor holder vi og fejrer Sankt hans?
Der er efterhånden rigtig mange traditioner i Danmark, så det kan godt være svært at finde rundt i, hvorfor vi nu lige fejrer det ene eller andet. Vi ved, at jul har noget at gøre med Jesus fødsel, og at påsken omhandler hans død.
Sankt hans har dog intet med Jesus og kristendommen at gøre - tværtimod faktisk. Traditionen stammer helt tilbage fra 1500-tallet. Navnet Sankt Hans er en forkortelse for Johannes Døberens navn.
Det er oftes sådan, at Sankt Hans falder samme dag som Midsommeraften, som de eksempelvis fejrer i Sverige. Det er en indikation på, at man den dag har den korteste nat på hele året og altså den længste dag.
Den dag blev markeret ved at folk indsamlede forskellige urter og bad en bøn. Folket troede altså, at alt man foretog sig den dag og aften havde en større betydning og kraft end alle andre dage. Man fejrede det gode og prøvede at holde det onde på afstand.
Hvad har hekse og Sankt Hans med hinanden at gøre?
Det er vist ikke gået nogen forbi, at mange i dag laver en falsk heks og kommer dukken på bålet. Det kommer af en ældgammel tradition tilbage fra 1600-tallet. Dengang var det bare rigtige kvinder, der blev brændt på bålet.
Heldigvis brænder vi ingen hekse på bålet i dag. Dog brænder man af tradition en heksedukke på bålet for at holde det onde væk. Gammel folketro siger nemlig, at hekse er særligt aktive på Sankt Hans aften. Så for at forhindre heksene i at slå sig ned i byen, brænder man en heksedukke af.
Hvilken dato tænder man Sankt Hans bål?
Hvert år falder Sankt Hans dag den 24. juni, men det er faktisk dagen før, at man landet over tænder det berømte Sankt Hans bål. Nogen vælger at tænde et bål i haven, imens at andre søger ned i den lokale idrætsklub, hvor der ofte er et arrangement.
I 2023 er der dog mange steder et afbrændingsforbud pga. af tørke og derfor er rigtig mangle Sankt Hans bål blevet aflyst rundt omkring i landet.
Comments
No Comments