Her kan du finde den lækreste opskrift hjemmelavet skinkesalat. Skinkesalat bliver ofte også kaldt for fuglekvidder, men det er ganske enkelt det samme. En god hjemmelavet skinkesalat med rødløg smager bare virkelig godt. Få min opskrift længere nede.
Mange af os kender nok skinkesalat fra slagteren eller fra supermarkederne, hvor man kan købe det færdiglavet. Der er ingen tvivl om, at den fra slagteren smager godt. Men har du nogensinde overvejet at lave en hjemmelavet skinkesalat? Det er den bedste pålægssalat, som man spiser ovenpå rugbrød, og det udgør en skøn frokost.
Det smager virkelig lækkert at lave sin egen hjemmelavede udgave, og vidst du at det også kaldes for fuglekvidder.
Når man skal lave sin fuglekvidder hakker man skinken i en food processor. Her kan du selv vælge, om du vil have en grovhakket eller en finthakket skinkesalat. Normalt er fuglekvidder rimelig finthakket. Hvis du ønsker den mere grov, kan du også hakke den med en kniv.
Se også disse opskrifter:
Hønsesalat | Rejesalat | Æggesalat
I denne her opskrift har jeg kogt en hel skinke, hvilket egentlig er meget nemt. Du skal derfor ikke lade dig skræmme af, at du skal lave skinken selv. Det er slet ikke svært, og så er det meget billigere at lave det på denne måde.
Skinkesalat
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Foodprocessor eller lign.
Ingredienser
- 250 g kogt skinke eller hamburgerryg
- 3 spsk mayonnaise
- 2 spsk creme fraiche 18 %
- 1 tsk (reklamelink)dijonsennep
- 1 rødløg
- peber
- purløg
Sådan gør du
- Start med at hakke skinken i en food processor eller lignende. Den skal være rimelig finthakket.
- Hak rødløget fint.
- Kom den hakkede skinke i en skål og tilsæt så mayonnaise, creme fraiche, dijonsennep, hakket rødløg og peber efter smag.
- Top med friskklippet purløg.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Lav en god portion og så har du til en stor påskefrokost eller julefrokost eksempelvis.
- Du kan selv bestemme, om du vil lave din skinkesalat som en grovhakket eller finthakket udgave.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Der er lidt forskellige grunde til, hvorfor det hedder fuglekvidder og ikke skinkesalat nogle steder. En af de mange historier lyder på, at slagtermesteren i gamle dage brugte flere forskellige rester af kød og puttede i. For at at sælge salaten bedre valgte han at kalde den fuglekvidder, der henviser til, at det smagte så godt, at man kunne høre fuglene synge.
Du kan sagtens fryse din denne her skinkesalat opskrift ned. Det er rart, hvis du laver en stor portion, så går der ikke noget til spilde.
max skriver
Ja man kan bruge en foodprocessor, men det blir bare bedre med en kødhakker. Jeg foretrækker almindelige gule løg frem for rødløg. Jeg ville ikke bruge cremefraiche i denne slags salater. Blegselleri fungerer i de fleste salater.
Louise Dam skriver
Tak for gode tips :-)
Vanessa skriver
Det lyder så godt og jeg vil gerne prøve opskriften.
Hvor længe er salaten i køleskabet holdbar?
Hilsen fra Schweiz, her findes denne salat ingen steder, så jeg er glad for at jeg nu har et opskrift.
Louise Dam skriver
Hej Vanessa
Ja, så er det jo skønt man kan lave den selv. Holdbarheden er cirka 3 dage i køleskabet. Måske lidt længere.
Hilsen Louise
Vanessa skriver
Det lyder så godt og jeg vil gerne prøve opskriften.
Hvor længe er salaten i køleskabet holdbar?
Hilsen fra Schweiz, her findes denne salat ingen steder :(
Louise Dam skriver
Jeg vil tro den kan holde en lille uges tid i køleskabet. Kommer lidt an på hvor friske ingredienser der bruges.
Claus skriver
God og nemt at lave
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften :-)