I aften er det Mortens aften, men vi holdte den altså i går aftes. Vi fik masser af lækker and og et skønt kagebord til dessert. Hvis du skal spise dig meget mæt i and i aften, så kunne det være du skulle snuppe sådan en lækker salat her i morgen. Den mætter rigtig godt, men ligger ikke så tungt i maven som f.eks. and, kartofler og sauce.
Hvis du er til fisk, kan du måske også godt lide min opskrift på sværdfisk med lækker sommersalat.
Sprød og farverig salat med varmrøget makrel
Justér antal1 personer
Ingredienser
- 100 g varmrøget makrel
- 10 friske grønne bønner
- 2 radiser
- Blomkål
- 1 æble
- 1 avokado
Sådan gør du
- Bønnerne nippes i hver ende og ligges i en gryde med vand, sæt vandet til at koge og lad det småkoge i et par minutter alt efter hvor meget bid du ønsker i bønnerne. Radiserne skylles og enderne skæres fra. Skære dem i fine tynde skiver. Lidt af blomkålen deles i meget fine buketter. Æblet skylles, deles i 4 og kernehuset fjernes. Skær dernæst æblet i helt tynde både. Avokadoen skæres over og stenen fjernes, fjern skallen og skær avokadoen i tern.
- Bland avokadotern og blomkålsbuketterne godt sammen og fordel dem i en stor dyb tallerken. Herover fordeles så halve bønner, radiser og æble. Til sidst toppes der med røget makrel, som er plukket i mindre stykker. (Husk at fjerne eventuelle ben først).
- Server salaten som hovedret eller som en lækker frokost.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 591 kcal | Kulhydrater: 46 g | Protein: 29 g | Fedt: 36 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Comments
No Comments