Efter vi var i Thailand sidst har jeg haft lyst til at lave mine egne forårsruller. Jeg bestilte næsten forårsruller til hvert et måltid - de er bare så lækre og sprøde og helt perfekte når man sidder på stranden og venter på den egentlige ret. Derfor gik jeg selvfølgelig igang i køkkenet med mine egne sprøde forårsruller med kylling, og de blev bare så gode! Man kan i princippet putte lige det fyld i man bedst kan lide - så det kan nemt varieres, hvis man lige har nogle grøntsager der trænger til at blive brugt.
Sprøde forårsruller med kylling
Justér antal16 stk.
Ingredienser
- frossen forårsrulledej 215x215 mm, opstøet
- 450 g. hakket kylling, svinekød kan også bruges
- 200 g. spidskål, eller hvidkål
- 2 gulerødder
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 75 g. risnudler
- 1 rød chili
- 3 spsk fiskesauce
- 1 spsk (reklamelink)soyasauce
- 1 spsk østerssauce
- 2 klumper palmesukker, eller 1 spsk sukker
- 1 æg, til at samle lukningerne med
- ½ liter rapsolie, til stegning, eller anden smagsneutral olie
Serveres med
- (reklamelink)sød chilisauce
Sådan gør du
- Klargør alle grøntsagerne: Skær spidskålen i fine strimler, riv gulerødderne groft, hak løg og hvidløg fint og hak chilien fint.
- Hæld kogende vand over risnudlerne i en skål og lad dem stå til de er blevet bløde - cirka 3-5 minutter.
- Opvarm lidt olie i en wok eller en gryde og svits løg, hvidløg og chili.
- Tilsæt det hakkede kyllingekød og brun det godt af.
- Tilsæt spidskål og gulerødder og rør godt rundt.
- Tilsæt risnudlerne.
- Tilsæt fiskesauce, soya, østerssauce og palmesukker/alm. sukker.
- Lad det småsimre i 5-10 minutter.
- Pisk et æg sammen som du kan lukke enderne af forårsrullen med.
- Læg den optøede forårsrulledej som vist på billede med en spids mod dig selv. Læg fyldet cirka ⅓ del inde og rul så mens du holder fast på fyldet. Sørg for at stramme lidt til. Cirka ⅔ dele inde tager du siderne ind og smører med lidt æg på enden inden du ruller færdigt. (se billederne). Fortsæt til alt fyldet er opbrugt.
- Opvarm olien til 180 grader i en gryde, frituregryde el. lign. (jeg brugte min Kenwood Cooking Chef)
- Smid en 3-4 forårsruller i den varme olie (som skal blive på 180 grader) og steg dem indtil de er fine og gyldne - cirka 5-8 minutter.
- Tag forårsrullerne op af olien med en hulske så noget af olien kan dryppe af.
- Servér de lune forårsruller med en sød chilisauce.
Noter
Frysning af forårsruller
Frys dem INDEN du steger dem. Lig dem på et skærebræt eller lignende med luft imellem når de kommer i fryseren. Når de er frosset kan de flyttes til en plastikpose. Så vil de ikke hænge sammen og gå i stykker. Du skal ikke lade dem tø op inden du tilbereder dem. Holbarheden er et par måneder på frost.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 stk. | Kalorier: 512 kcal | Kulhydrater: 36 g | Protein: 11 g | Fedt: 36 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Lone skriver
De er dælme bare mega gode
Louise Dam skriver
Hvor er det bare dejligt at høre :-)
Kirren skriver
Hej Louise,
Kan man godt fryse dem ned? Hvis jeg laver dem en dag før og fryser dem ned? Er det muligt?
Louise Dam skriver
Ja, det kan de godt. Men du skal fryse dem INDEN du steger dem. Lige dem på et skærebræt eller lignende med luft imellem når de kommer i fryseren. Når de er frosset kan de flyttes til en plastikpose. Så vil de ikke hænge sammen og gå i stykker. Du skal ikke lade dem tø op inden du tilbereder dem.
niklas skriver
Filodej bliver også sprødt, samtidig med den dej du selv kan bikse sammen og rulle pænt ud til en meget papirstynd dej. Mere arbejde... men igen... sprødt..
God opskrift, bare surt at der kommer sådan en kommentar!
Anja skriver
1. Ja selvfølgelig bliver de sprøde når man køber den dej der er til det.
2. Hvorfor i alverden spilde et æg på luk, når man bare skal bruge vand??
Louise Dam skriver
Du er velkommen til at lave dem helt efter din egen opskrift. Der er ingen tvang :-)