Vi kender nok alle problemet med at rugbrød bliver tørt inden vi får det spist. Brug dine tørre rugbrødsrester til at lave denne lækre snack. Lav sprøde rugbrødsstænger, som du serverer sammen med en lækker dip. Selv min 5 årige datter er vild med dem!
Sprøde rugbrødsstænger
Ingredienser
- rugbrød i skiver, tørt
- (reklamelink)olivenolie, eller rapsolie
- salt, flagesalt eller havsalt
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft.
- Skær rugbrødskiverne i stænger (hver skive cirka 6 stænger)
- Kom dem på en bageplade med bagepapir.
- Kom lidt olivenolie på. Jeg bruger en spray.
- Drys med salt.
- Kom dem ovnen og bag dem i cirka 20 minutter til de er helt sprøde.
- Lad dem køle helt ned og servér dem eventuelt med en hummus eller anden dip til.
Video
Noter
Tips!
Prøv at servere din rugbrødsstave sammen med en hjemmelavet hummus. Det synes jeg er super lækkert!
Brug dine rugbrødsrester
Brød er noget af det vi smider mest ud af. Der sker ofte det at brødet enten når at blive tørt eller muggent inden det bliver spist.
Hvis du har rugbrødsrester liggende, der er blevet tørre men ikke dårlige, så er der masser af ting du kan bruge dem til. F.eks. disse sprøde rugbrødsstænger eller rugbrødsstave.
Hvis du ikke har så mange rugbrødsrester så kan du fryse dem ned så komme mere i bøtten eller posen når du har flere rester af rugbrød.
Du kan også lave rugbrødschips, rugbrødspanini, øllebrød, øllebrødsboller.
Comments
No Comments