Dette stenalderbrød er et glutenfrit brød og det er super lækkert! Det er fyldt med lækre nødder og kerner, og så er det vanvittig nemt at lave.
Jeg har længe gerne ville afprøve det snart kendte stenalderbrød, nøddebrød eller palæobrød. Det er et slags rugbrød der er lavet udelukkende med nødder, frø og kerner - og det smager virkelig godt!
På grund af det store indhold af nødder så mætter det også rigtig godt og holder en mæt i lang tid. Brødet er super nemt at lave. Det tager cirka 10-15 min at gøre det klart, og det skal hverken hæve eller noget, men bare 1 time i ovnen. Så det er virkelig nemt at lave.
Prøv også disse opskrifter:
Glutenfri knækbrød med chiafrø | Blomkålspizza | Chiavaffel med ost, ruccola og parmaskinke
Hvis man laver stenalderbrød tit kan man eventuelt lave flere poser med nødder og frø blandet så er det endnu nemmere lige at røre det sammen når du vil bage brødet.
Hvis man har glutenallergi og derfor spiser glutenfrit. Så er dette et alternativ til almindeligt rugbrød.
Stenalderbrød af nødder, kerner og frø
Ingredienser
- 100 g (reklamelink)græskarkerner
- 100 g (reklamelink)solsikkekerner
- 100 g (reklamelink)mandler
- 100 g (reklamelink)valnødder
- 100 g (reklamelink)hørfrø
- 100 g (reklamelink)sesamfrø
- 5 æg
- 1 dl (reklamelink)olivenolie
- 2 tsk salt
Sådan gør du
- Bland alle ingredienser sammen i en skål. Nødderne og kernerne skal bare hele i.
- Beklæd en rugbrødsform (eller lignende) med bagepapir i bunden, og hæld blandingen i formen.
- Bag brødet i ovnen ved 160 grader (alm ovn) i 1 time.
- Lad brødet afkøle og så kan de skæres skiver af det.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Hvis du vil twiste denne opskrift lidt så kan du også lave dit stenalderbrød med tranebær. Det giver en sød lækker smag til brødet. Lidt som müslibrød. Tilsæt cirka 50 gram tranebær til dine blandede nødder og kerner og følg ellers blot ovenstående opskrift på stenalderbrød.
Du kan sagtens variere nødder og kerner lidt efter hvad du lige har på lager. Det har ikke den helt store betydning så længe du holder dig til at bruge cirka 600 gram blandede nødder og kerner i dit brød.
Søren Nygaard skriver
Kan det fryses? Har prøvet opskriften flere gange, men ville gerne kunne lave større portioner.
Louise Dam skriver
Ja, det kan det sagtens
Michelle Kjær skriver
Ser lækkert ud vil jeg prøve at kaste mig ud i da jeg elsker brød, men prøver at holde mig fra gluten da mine mave har det bedst sådan, så har været lidt svært og finde alternativer de færdige glutenfriblandinger er så dyre😊
Men et enkelt spørgsmål - er de 160 gr. alm ovn eller varmluft?🙈
Michelle Kjær skriver
Og hvor mange kcal tænker du der er i brødet eller pr Skive ?
Louise Dam skriver
Jeg har skrevet kalorieindhold på opskriften nu. Det er beregnet ud fra at brødet skæres i 25 skiver.
Louise Dam skriver
Jeg bager det ved 160 grader alm. ovn.
Pascal skriver
Har lavet det indtil flere gange god og forstålig opskrift samt som skrevet i teksten det mætter god jeg putter dem dog i nogle silikone forme så kan man også spise dem som boller i stedet for skiver.
God dag der ude!
Louise Dam skriver
Tak for tippet med silikoneformene. Så er de jo også super nemme lige at tage med på farten!
Torben skriver
Bager selv den her type brød hver uge - har dog for vane at komme nogle rosiner eller tranebær, 50/70 gram plus 2 revne gulerødder i for at gøre det en spids mere saftigt og spiseligt. Bruger brødet som snack og så syntes jeg det er rart med en smule fugt - ved ikke om det er palæo god kendt
Louise Dam skriver
Uhm, det lyder altså også virkelig lækkert. Det tror jeg da også lige jeg skal prøve en dag.