Vi har fået en nye yndlingsis herhjemme, man skulle ikke tro at det kunne blive ved med at ske. Men denne her is er bare vildt lækker! Det er en opskrift på en helt simpelt stracciatella is. Jeg har faktisk altid syntes, at stracciatella is var en lidt kedelig is. Det er jo bare vaniljeis med chokoladestykker - eller det var i hvert fald hvad jeg troede indtil jeg fik researched lidt på nogle opskrifter. For det helt specielle i denne opskrift er nemlig at det ikke er hakket chokolade man kommer i vaniljeisen, men smeltet chokolade. Den smeltede chokolade stivner så meget hurtigt når den rammer den kolde is, og bliver nærmest til chokoladesplinter - og det smager så godt! Det essentielle for at isen bliver rigtig god, er selvfølgelig også at man lave en rigtig god vaniljeis.
Jeg har snart lavet en del forskellige slags is. Find alle mine isopskrifter her. Du kan blandt andet finde ud af, hvordan du laver din egen hjemmelavet softice.
Stracciatella is
Ingredienser
- 1 (reklamelink)vaniljestang
- 4 dl fløde
- 2 dl mælk
- 2 spsk glukosessirup
- 5 æggeblommer
- 1 dl sukker
- 150 g (reklamelink)mørk chokolade
Sådan gør du
- Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og læg både stang og korn i en gryde.
- Hæld fløde, mælk og glukosesirup over vaniljen og giv den et opkog.
- Imens flødeblandingen varmer pisker du æggeblommer og sukker i en stor skål til de er lyse og luftige.
- Når flødeblandingen er kommet i kog hælder du den langsomt i skålen med æg og sukker imens du pisker.
- Hæld det hele tilbage i gryden og varm det ved middel varme mens du rører i blandingen hele tiden. Blandingen må ikke blive varmere end 80 grader og den må ikke koge, da æggene så vil koagulere - og is der smager som røræg er ikke så godt :-)
- Når blandingen begynder at tykne nærmere graderne sig de 80, og gryden skal af varmen. Gryden skal afkøles forholdsvis hurtigt, og det gøres ved at sætte gryden i koldt vandbad - eller hælde det i en skål, som du sætter i vandbad.
- Når massen er kølet lidt ned hældes den i ismaskinen og kører til den er næsten færdig.
- Når isen er næsten færdig smelte du den mørke chokolade og hælder den i en tynd stråle ned i isen mens ismaskinen fortsat kører, eller du kan hælde isen op i en skål og røre godt rundt mens du hælder den smeltede chokolade i. Herefter kører du isen færdig på maskinen.
- Server isen direkte fra maskinen, hvor den har lidt en softice konsistens, eller frys den ned i en egnet beholder og nyd et par kugler af den et par timer senere.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Camilla skriver
Hvilken ismaskine bruger du? :-D
Louise Dam skriver
Min ismaskine er ved at være gammel og kan vist ikke længere købes. Det er en Nemox Gelato Grand. Jeg ved også at mange er glade for en Wilfa ismaskine.
Cecillie skriver
Kan man lave isen uden en ismaskine eller vil der være risiko for at den krystalliserer, da det ikke er en ren flødeis?
Louise Dam skriver
Jeg tror den er svær at lave uden ismaskine. Der skal man nok helst holde sig til en ren flødeis for at undgå iskrystaller.
Larocca skriver
Opskriften lyder lækker! Den må jeg helt klart afprøve en gang!
2900larocca.dk
Louise Dam skriver
Gør endelig det! :-)
Joshua skriver
Plejer der ikke at være en smule salt i straciatella? Synes altid der står 0.04 gram salt på mine carte d'or
Louise Dam skriver
Muligvis, men der er måske også lidt forskel på om den er hjemmelavet eller ej. Men det skader nok ikke hvis man putter meget lidt i.
Peter skriver
Salt bruges jo også som smagsforstærker og dermed kan de spare lidt på de andre ingredienser, som er dyrere. Kendt trick i industrien.