Nutella er bare en helt fantastisk ting! Jeg ELSKER det! Men den købte nutella er fyldt med sukker og en masse tilsætningsstoffer. Her får du en sundere og meget mere smagfuld variant. Denne sundere variant er hovedsageligt lavet af nødder, mørk chokolade og dadler og den smager helt fantastisk. Du kan servere den på noget lækkert brød. F.eks. det lækre stenalderbrød eller ovenpå et par små lækre buttede bananpandekager. Hvis du vil gøre nutellaen ekstra sund så sørg for at købe en sukkerfri chokolade eller en med en høj kakaoprocent - gerne over 75 %.
Hjemmelavet sund nutella med nødder og dadler
Justér antal1 glas
Ingredienser
- 200 g (reklamelink)mandler, eller hasselnødder
- 100 g (reklamelink)mørk chokolade, høj kakaoprocent gerne over 75 %
- 2 medjool dadler, de saftige tørrede dadler
- 1 spsk (reklamelink)kakaopulver
- 1,5 dl fløde, eller mælk
Sådan gør du
- I en foodprocessor eller stærk minihakker hakker du mandler eller nødder indtil de bliver til nøddesmør. Først bliver de helt pulveriserede og så klumper de og til sidst bliver konsistensen helt cremet og flydende.
- Befri dadlerne for sten og blend dem sammen med nøddesmørret.
- Smelt chokoladen over et vandbad og blend det sammen med nøddesmørret.
- Til sidst tilsætter du kakaopulver og mælk eller fløde. Blend det hele godt sammen.
- Hæld den færdige sunde nutella på et skoldet glas. Opbevar nutellaen på køl.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 glas | Kalorier: 2340 kcal | Kulhydrater: 136 g | Protein: 54 g | Fedt: 198 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Sarah skriver
Jeg blev lidt snydt af din dadel forklaring. For du skriver de tørrede dadler og linker også til sådanne Deglet Nour. Men jeg ser nu, at du på dit billede, har brugte juicy dadler som ikke er tørrede og som selvfølgelig er sødere. Det giver også mening at du kun har brugt 2, for jeg har brugt 2 af de tørrede og jeg får ingen sødme frem i min smør 😬 så jeg prøver lige med at tilføje nogle flere her til slut.
Louise Dam skriver
Hej Sarah
Ej, det er selvfølgelig en fejl fra min side. Jeg har sat et andet link ind nu. Jeg håber du fik lavet noget der kunne spises alligevel.
Hilsen Louise
Stella skriver
Der står stadig i ingrediensliste, at det er tørrede dadler.
Louise Dam skriver
Men de er jo også tørrede. Friske dadler er gule i farven. Medjool dadler er bare mere bløde end andre sorter og derfor holder de sig friske og safitige – også selv, hvis de bliver tørret.
Jesse skriver
Hvis nu at man ikke lige får spist det hele på 1 eller 2 dage, hvor mange dage kan det så holde sig i?
Louise Dam skriver
Det kommer helt an på hvor rent alting har været da du lavede det, og da I har spist af det. Hvis der er kommet lidt krummer ned i vil det holde sig i kortere tid. Men det burde kunne holde mindst 1 uges tid tænker.
Ole skriver
Rigtigt lækkert, jeg brugte mini hakker hvilket lykkes fint trods den blev meget varm, Næste gang vil jeg komme 3 dadler i
Tak for opskriften
Vh ole
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Karina skriver
Hvor lang tid brugte/bruger i på at blende nødderne. Jeg nu brugt 40 min og har stadig ikke fået det til smør. Men det er selvfølgelig finhakket
Louise Dam skriver
Hej Karina, så lang tid skal det slet ikke tage. Vil tro det tager max 5 minutter på min maskine. Så det må være maskinen du bruger der ikke helt kan klar det tror jeg.
Bjørn skriver
Er det muligt at kombinere hasselnødder og mandler (fx halvt af hver), eller skal det være een af delene?
Louise Dam skriver
Det tror jeg sagtens du kan.
Ida schødts skriver
Hvor lang tid skal man ca hakke den?
Louise Dam skriver
Kan ikke lige huske hvor lang tid det tager - men du kan se på billedet hvordan de skal se ud når de har kørt længe nok.
Michael Madsen skriver
Kan man smelte chokoladen i fløden i en gryde? Jeg tænker, at man så kan undgå at det evt. skiller, når den kolde fløde hældes i den lune choko-/nøddemasse?
Louise Dam skriver
Ja, det tror jeg da ville være en fin idé.
Camilla skriver
Kan man bruge lys chokolade? Jeg skal lave den sukkerfri og kan kun findes lys sukkerfri chokolade
Louise Dam skriver
Ja, det tror jeg sagtens du kan. Husk der også er sukker i dadler - bare ikke tilsat sukker.
Pia stenum skriver
Hej Louise
Ved du evt hvor mange kalc. Der er i pr 100g. ?????
Louise Dam skriver
Nej, det har jeg desværre ikke udregnet.
Stine skriver
Kan man bruge stavblender i stedet?
Tak for en rigtig god blog :)
Louise Dam skriver
Hej Stine
Jeg har ikke prøvet - men jeg tror desværre ikke den er kraftig nok til det. Jeg er bange for den kunne finde på at brænde af for dig.
Charlotte skriver
Hej Louise,
Jeg er i gang med at lave nutella, og nødderne får slet ikke samme konsistens som vises på billedet, desværre. Jeg har brugt minihakker i ca. 6 minutter, og den bliver så varm at det lugter som om at den er ved at gå i stykker. Og så har jeg brugt piskeris, men det virker ikke.....super ærgerligt, da det så lækkert ud.
Louise Dam skriver
Hej Charlotte
Øv, det var da ærgeligt. Jeg lavede min på en minihakker (som du kan se på billederne). Men der er åbenbart forskel på kvaliteten. Har du eventuelt en stavblender du kan bruge istedet for? Eller en foodprocessor?
Alice skriver
Hej Jeg har plukket grønne hasselnødder ,kan de bruges til nutella når jeg rister dem
Hilsen Alice
Louise Dam skriver
Hej Alice
Umiddelbart vil jeg tro at hasselnødderne skal være tørrede før du kan bruge dem. Men jeg er ikke sikker.
Anne skriver
Hej Louise.
Jeg har netop prøvet denne opskrift. Det gik ganske fint, indtil mælken skulle i! Så blev den lidt mere grynet/skilt. Hvad er det du gør for at den bliver så cremet og flydende? Jeg tænker jo at det selvfølgelig er når man putter en lunken/kold mælk i, efter man lige har puttet smeltet chokolade i! Varmer du mælken? Man kan vel egentlig også bare udelade mælken, for synes den virkede super fin inden jeg hældte det i!? :)
Vh Anne.
Louise Dam skriver
Hej Anne
Det var mærkeligt. Jeg tror faktisk jeg havde en rest fløde jeg tilsatte, så måske det har gjort en forskel. Men ja, man kan også undlade mælken. Det burde ikke gøre den store forskel i konsistensen.
Signe skriver
Hej, rister du nødderne/mandlerne inden du hakker dem?
Louise Dam skriver
Hej Signe
Det kan man godt gøre for at få smagen af nødderne bedre frem, men man kan sagtens lavedet uden man rister dem.
Stephanie skriver
Vores datter er en nutella freak, ville gerne bytte hendes nutella ud med denne. Har du prøvet den på børn?
Louise Dam skriver
Hej Stephanie
Nutellaen er ikke afprøvet på børn endnu. Den er jo lidt kraftigere i smagen end nutella da der er brugt en lys chokolade og masser af sukker. Men jeg kan da ikke forestille mig at børn ikke ville kunne lide den.
Michelle skriver
Hvor længe kan det holde sig når man har lavet det ? Skal det stå på køl ?
Louise Dam skriver
Hej Michelle
Ja, det skal opbevares på køl og jeg vil tro det kan holde sig i omkring 14 dage. Men så længe har det ikke nået at stå hos os :-)