Chokoladeboller der er bløde og lækre med store stykker af chokolade. Så bliver det altså ikke meget bedre i min verden! Brug min opskrift på chokoladeboller og de er klar til at sætte tænderne i om 1,5 time.
Bløde og svampede chokoladeboller er virkelig noget af det bedste jeg kan komme i tanke om. Det er bagværk, der er nemt at lave og så smager det bare altid godt!
Disse chokoladeboller er fyldt med store chokoladestykker, der lige smelter lidt inde i bollen når de kommet i ovnen. MUMS!
Prøv også disse opskrifter:
Rugboller med chokoladestykker (Chokorug) | Havregrynskager med chokolade | Fødselsdagsboller
I denne opskrift på chokoladeboller kommer der creme fraiche i. Det giver en super godt konsistens til bollen synes jeg. Jeg elsker, at spise bollerne lune når de bare lige har kølet en smule af fra ovnen.
Svampede chokoladeboller
Ingredienser
- 50 g gær
- 2 dl lunkent vand
- 1,5 tsk salt
- 3 spsk sukker
- 2 tsk (reklamelink)stødt kardemomme
- 100 g blødt eller smeltet smør
- 500 g creme fraiche 18 %
- 2 æg
- 200 g (reklamelink)mørk chokolade
- 700-800 g (reklamelink)hvedemel
Derudover
- 1 æg til pensling
Sådan gør du
- Rør gæren ud i det vandet.
- Tilsæt salt, sukker og kardemomme.
- Tilsæt creme fraiche, æg og smør.
- Tilsæt halvdelen af melet og rør det godt rundt til en klistret dej.
- Hak dernæst chokoladen groft og bland den godt sammen med dejen i skålen.
- Tilsæt resten af melet lidt efter lidt. Tilsæt mere mel, hvis dejen føles for klistret. Dejen skal være blød og lidt klæg, men den skal stadig være til at arbejde med efter den er hævet.
- Ælt dejen godt igennem og stil den til hævning i et lunt sted i cirka 30 minutter.
- Hæld lidt mel ud på bordet og hæld dejen ud på bordet.
- Rul dejen ud til en lang pølse. Skær den ud i 16 lige store stykker.
- Form dejstykkerne til fine runde boller. Placer bollerne tæt ved siden ad hinanden på en bageplade eller i en bageform med bagepapir.
- Lad bollerne hæve igen i cirka 30 minutter.
- Pensl bollerne med et sammenpisket æg og bag bollerne i ovnen ved 200 grader i cirka 20 minutter eller indtil de er gyldenbrune.
- Sæt bollerne til let afkøling på en bagerist. Nyd dem gerne imens de stadig er lune.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Tip til opskriften!
- Jeg bruger hele kardemommefrø jeg morter eller kværner i min kaffekværn. De giver en bedre smag end stødt kardemomme.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Ja, du kan sagtens fryse bollerne ned. Tø dem op og lun dem i ovnen, så er de som nybagte igen.
Jeg synes en mørk chokolade på omkring 50 % passer godt til disse boller.
Ja, du kan godt bruge et andet surmælksprodukt. Jeg har dog god erfaring med at bruge creme fraiche, der også har et lidt højt fedtindhold.
Sabine Christiansen skriver
Jeg har bagt en del forskellige chokoladeboller, og netop disse i dag og det er bare de BEDSTE til dato! Virkelig gode! Perfekt afstemt med chokolade og bløde. De bliver go to herhjemme fremover.
Jeg brugte skyr, og det fungerede også rigtig godt ☺️
Louise Dam skriver
Fantastisk at høre :-)
Rikke Andersen Marquardsen skriver
Hvad gør det at der kommer creme fraiche i? :-) Nu er jeg så småt begyndt at bage rigtig meget på det sidste, men er endnu ikke faldet over en opskrift med creme fraiche, måske du kan gøre mig klogere for at forstå hvorfor? :-)
Louise Dam skriver
Hej Rikke
Syrnede produkter er vist med til at gøre bagværk mere svampede og tilføjer også noget smag til brødet. Jeg tilsætter ofte yoghurt eller lignende når jeg bager boller. Og så kan jeg faktisk google mig frem til at brødet skulle få en længere holdbarhed af det :o)
Hilsen Louise
Anna skriver
Super lækre boller, der hæver sig store og flotte. Jeg tror det er cremfraise der er tricket, en chokoladekage jeg bager med cremfraise i, bliver også mega svampet og lækker. Tak for den lette opskrift. PS jeg hæver bollerne i ovnen ved 30 grader og sprøjter vand på toppen så de ikkke bliver tørre i skorpen mens de hæver.
Anne skriver
Jeg vIl bare takke for en yderst lækker bolle med en skøn krumme.
Min dej er altid meget klæg men sætter den på plade med våde hænder uden at ælte og forme dejen alt for meget. Synes bollerne bliver lækre luftige på den måde
Bager dem alt for tit. Jeg har købt små mørke chokoladeknapper i Tyskland, De er meget velegnet til dette formål :)
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Anne skriver
Hej Louise.
Hvis jeg bager dem i aften, tror du så også, at de er lækre i morgen tidlig? Eller tror du, de bliver tørre?
Louise Dam skriver
De er også gode dagen efter.
Christina Dafnopulu Hansen skriver
Hej Louise - jeg er lidt af en ung bollelægmand, så jeg ved ikke så meget. Kan man trække hævningen ud og hvor meget, eller skal de have den halve time?
Kh Christina
Louise Dam skriver
Du kan sagtens lade dem hæve lidt længere tid. Hvis de skal hæve meget længe vil jeg anbefale en koldhævning istedet for. Så skal der mindre gær i og dejen skal hæve i køleskab.
Charlie skriver
Lavede dem her tidligere, og med stor succes! Synes dog, at dejen smagte lidt mærkeligt, så puttede mere sukker i, og skiftede kardemommen ud med vanilie - det var altså ikke helt dårligt!
Jeg vil bestemt bruge denne opskrift igen, og måske med tricket om at bruge appelsinskal i også. Det lyder virkelig lækkert.
Åh, og så da jeg skulle skære dem ud, skar jeg ud til 12 boller i stedet for 16, da jeg syntes de blev så små... Det var indtil de bagte. Nu har jeg 12 kæmpeboller i stedet, men hvem klager!? (Det er løgn, har kun 7 tilbage, fordi jeg har delt ud til alle!)
Sarah olesen skriver
Ihh.. Dem vil jeg prøve at bage! Hvor ser de lækre ud. :)
Jeg har en rest chesey vanilje yoghurt og noget skyr i køleskabet.
Ville jeg som alternativ kunne bruge en af delene i bollerne, med samme gode resulat?
Mvh sarah
Louise Dam skriver
Ja, det tror jeg sagtens du kan :-)
Anna B skriver
Hej Louise
Jeg skal til igang med at bage bollerne, da de ser super lækre ud! Jeg spekulerer af den grund på, om de skal bages i almindelig ovn eller ved varmluft?
Mvh Anna
Louise Dam skriver
Jeg plejer at bruge alm. ovn.
Katja skriver
Kan man undlade kardemomme ?
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens :-)
Mia Lyhne skriver
Jeg prøvede at bage disse Idag. Og de blev bare så lækre. Jeg puttede lidt sukker på toppen så smagte de fuldstændig som Illum bollen :) kan varmt anbefales. Nu har jeg frosset et par ned så er spændt på om de smager ligeså godt når de skal tøs op spises engang:)
Louise Dam skriver
Det lyder bare rigtig godt ;-) Jeg har også haft dem frosset ned, og efter en lille omgang i ovnen så er de næsten som nybagte :-)
Natalie skriver
Jeg har bagt dem i dag, men alt chokoladen smeltede og det blev bare mørke boller uden chokolade stykker. Hvad kan jeg gøre anderledes næste gang? Brugte mælkechokolade istedet for mørk.
Louise Dam skriver
Hej Natalie
Jeg mener at mælkechokolade smelter ved lavere temperaturer end mørk chokolade. Så jeg vil tro det er det der er gået galt.
Jan skriver
Super opskrift jeg bruger den i aften til hjemmelavede hveder uden chokoladen selvf. :)
Louise Dam skriver
Håber de blev gode :-)
Grete skriver
Dejlige boller, hvad slags chokolade bruger du? Da jeg syntes mine hade en lidt bitter smag..
Louise Dam skriver
Hej Grete
Jeg ville bruge en mørk chokolade på max 70 %. Hvis du synes den mørke chokolade nemt bliver bitter kan du holde dig til en på omkring 55 %.
Hilsen Louise
Grete skriver
Tak det prøver jeg...
Maria Trøst skriver
De ser lækre ud. Kan de evt. laves lidt grovere ?
Louise Dam skriver
Hej Maria
Jeg tror godt du kan skifte lidt af melet ud med noget grovere mel - men ikke det hele.
Iben skriver
Jeg bagte bollerne forleden, jeg brugte dog en del mere mel end angivet.
Jeg ville bage bollerne igen, de blev rigtig gode! :)
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne lide bollerne. Der kan godt være forskel på hvor meget mel man skal bruge fra gang til gang.
Jes skriver
Jeg brugte 50-60 pct mere mel end angivet i opskriften for at få dejen let klæg men stadig håndterbar. Bollerne smagte fint. Tak for opskriften.
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne bruge opskriften :-)
Dorthe skriver
Nogle fantastisk lækre boller. De hævede ikke så meget som jeg regnede med i første omgang, men det blev alligevel nogle kæmpe store boller.
Louise Dam skriver
Dejligt, at du kunne lide dem! Jeg er selv helt vild med dem.
Sille skriver
Louise de er FANTASTISKE, alle dem jeg har lavet dem til, er fuldstændig vilde, dog tilsætter jeg lidt mere sukker og salt ! Kan også anbefale dine Scones - tips prøvet tilsæt appelsinskal fra 1 øko appelsin i begge dele altså både chokolade bollerne og scones! Tak for god inspiration
Louise Dam skriver
Hej Sille
Det er jeg bare så glad for at høre! Det lyder lækkert med appelsin i bollerne, det må jeg forsøge mig med en dag. Tak for rosen :-)