Disse muffins er lækre svampede og så er de sprøde på toppen - ligesom rigtige chokolademuffins skal være efter min smag. Disse chokolademuffins er desuden fryseegnede. Så hvis du har nogle tilbage smider du dem bare i fryseren til en anden god gang.
Muffins er en kage, som er nem at tage med sig. Hvis du f.eks. skal have kage med på arbejde eller i skole, så er muffins det helt rigtige valg. Disse lækre svampede chokolademuffins smager skønt og har en dejlig konsistens. Selve dejen er en kakaodej med kærnemælk, hvilket faktisk minder meget om min opskrift på svampet chokoladekage. Til sidst er der vendt hakket chokolade i dejen ligesom der er drysset med hakket chokolade på toppen.
Svampede chokolademuffins
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Muffinsforme
- (reklamelink)Elpisker
- (reklamelink)Afkølingsrist
Ingredienser
- 100 g smør
- 250 g sukker
- 2 æg, str. M/L
- 1,5 dl mælk
- 2,5 dl kærnemælk
- 300 g (reklamelink)hvedemel
- 80 g (reklamelink)kakaopulver
- 2 tsk (reklamelink)bagepulver
- ½ tsk natron
- ½ tsk salt
- 150 g (reklamelink)mørk chokolade
Sådan gør du
- Smelt smørret og stil det til side.
- Pisk sukker og æg sammen til det er lyst og luftigt.
- Bland smør, mælk og kærnemælk i æggeblandingen.
- Bland mel, kakaopulver, bagepulver, salt og natron sammen i en anden skål.
- Sigt de tørre ingredienser ned til de våde ingredienser. Bland det hele godt sammen.
- Hak den mørke chokolade groft.
- Bland ⅔ dele af chokoladen i dejen.
- Fordel dejen i cirka 18 muffinsforme af papir (afhængig af størrelsen på formene). Placer gerne papirsformene i en muffinsbageplade. Drys med resten af den hakkede chokolade på toppen af dine muffins.
- Bag dine muffins i en 180 grader varm ovn i cirka 18-20 minutter.
- Lad dine chokolademuffins køle ned på en rist.
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Skrevet af: Louise Dam[show_post_categories show="tag"]Kategori: [show_post_categories show="category"]
Kit skriver
Er næringsindholdet iøvrigt pr 100 g eller pr portion? :)
Louise Dam skriver
Næringsindholdet er for 1 muffin :-)
Bonnie skriver
Hej Louise.
Vil bare lige fortaelle dig at jeg har soegt laenge efter de perfecte chocolade muffins. Dem fandt jeg her og har bagt dem 100vis af gange siden. Saa tak for den perfekte opskrift.
Louise Dam skriver
Ej, hvor er det da bare skønt at høre!
Nina skriver
Hej Louise
Er de lige så svampede dagen efter? 🙏
Louise Dam skriver
De er bedst lige når de er bagt. Sådan er det desværre for det meste. Men de kan altså sagtens laves dagen før, og er stadig super lækre.
Elena skriver
Kære Louise
Tusind tak for en opskrift, der virker, det er nemlig svært at finde en god opskrift på muffins. Det var en ren success at lave 28 muffins til klassen, nu overvejer jeg at prøve samme dej til en chokoladekage. Men vil først spørge dig, om du har prøvet det - en en stor bageform. På forhånd tak for dit svar ;).
VH
Elena
Louise Dam skriver
Hej Elena
Fantastisk at I kunne lide kagerne! Jeg har desværre ikke prøvet at bruge denne opskrift til en hel kage, så jeg kan ikke helt svare på det. Men umiddelbart vil jeg da tro det godt kan fungere.
Hilsen Louise
Sania skriver
Hej Louise, kan man bruge let mælk stedet for kerne mælk
Louise Dam skriver
Jeg tror ikke det giver helt den samme svampede konsistens på kagerne. Men du kan måske bruge noget neutral yoghurt af en slags i stedet for.
Sandra skriver
Kan man putte mindre kakaopulver i monstro?
Louise Dam skriver
Ja, det kan du nok godt. Så smager de bare mindre af chokolade/kakao :-)
Merete skriver
Mon det vil fungere at putte en mini skildpadde i midten af disse 🤔
Louise Dam skriver
Hej Merete
Det lyder da super lækkert! Det tror jeg godt kan fungere :-)
Emma skriver
Ved du om det er muligt at erstatte sukkeret med sukrin? Og i så fald hvor meget? ☺️
Louise Dam skriver
+Jeg har desværre ikke rigtig arbejdet med sukrin, så det tør jeg ikke helt at vejlede om. Måske står der noget på pakken om erstatning af sukker?
Sidsel skriver
Tilføjelse: Jeg fandt ud af, at når man ganger opskriften op, så er det kun det første tal ved æg, der ændres, så uanset om man vælger 18, 36 eller 54 stk , så står der “3 mindre”.
Alma skriver
Hej Louise jeg er lidt i tvivl om jeg skal bruge kakao pulver hvor der er tilsat sukker i eller bare bruge det originale kakao pulver
Mvh Alma.
Louise Dam skriver
Hej Alma
Du skal bruge helt almindelig bagekakao uden tilsat sukker.
Hilsen Louise
Sidsel skriver
Hej.
I opskriften står der “4 store æg eller 3 mindre” - skal det ikke være omvendt? :)
Louise Dam skriver
Arh, det er fordi du fordobler opskriften og der hvor der stå eller 3 mindre er en note der ikke ændrer sig. Den tror jeg bare jeg sletter :-)
Mellanie skriver
Hejsa. Min sidste kommentar forsvandt. Ville lige høre om man kan udelade kakaopulveret, og i stedet komme noget vaniljesukker i, så det istedet bliver svampede vaniljemuffins? ☺
Louise Dam skriver
Uhh, det kan man måske godt. Men jeg har ikke forsøgt mig med det.
Maria skriver
Hej
Hvilken kakaopulver vil du anbefale til dette. Jeg har før bagt mange kager med kakaopulver men er aldrig rigtig lykkedes med det da de tit får en bitter eftersmag. Jeg håber at finde en god en inden jeg kaster mig ud i disse herligheder 😊
Louise Dam skriver
Hej Maria, jeg bruger ikke nogen bestemt kakaopulver. Blot en der er usødet. Jeg har ikke umiddelbart kunne smage forskel på om jeg bruger den fra Netto, Fakta, Føtex eller andre steder.
Karina skriver
Superlækker opskrift! De bliver lækre og svampede. Jeg har lige bagt dem i dag sammen med 5 piger på 10 år, hvor pigerne klarede det meste selv.
Louise Dam skriver
Hvor lyder det bare hyggeligt!
Sidsel skriver
Hej Louise. Tak for skønne opskrifter :-)
Jeg har bagt dem her mange gange og de er så gode - denne gang er der, utroligt nok, for mange - kan jeg mon fryse dem?
Vh Sidsel
Louise Dam skriver
Hej Sidsel
Ja, det vil jeg bestemt tro du godt kan. Dejligt du kan lide opskriften :-)
Hilsen Louise
Oumaima skriver
Hej Louise Jeg så dine svampede chokolade muffins. Jeg har tænkt mig og lave dem til min klasse.Jeg har brug for 48stk. Og opskriften stå til 18. Vil du være sød og fordoble opskriften, så jeg ville få 48stk.På forhånd tak
Louise Dam skriver
Jeg vil nok anbefale at du ganger opskriften op med 3.
Alisha skriver
Hejsa. Jeg har problemer med at finde ud af om muffinsne skal bages på varmluft i ovnen, eller almindelig ovn. Du har skrevet 180 grader varm ovn. Er det så varmluft, eller almindelig ovn? :-)
Louise Dam skriver
Det er bare alm. ovn.
Camilla skriver
Fantastisk opskrift! Nem at lave og super lækre muffins som er luftige indeni... Lykkedes første gang!
Tak for at dele den gode opskrift med os!
Louise Dam skriver
Hej Camilla
Hvor er det bare dejligt at høre!
ditte skriver
hej
der står at man skal bruge mælk og kærnemælk, men kan jeg ik bare bruge minimælk til begge?
Louise Dam skriver
Det kan du nok godt. Det er bare ikke helt det samme resultat du vil få.
Sandra skriver
Mine blev meget flade og hævede slet ikke nok op.
Hvad gør jeg mon galt?
Har fulgt din opskrift.
Louise Dam skriver
Det lyder mærkeligt. Er du sikker på der både kom den rette mængde bagepulver og natron i?
trine skriver
kan jeg godt bruge nutella istedet for mørkchokolade?
Louise Dam skriver
Nej, det bliver nok ikke helt det samme..
Irene skriver
Hej
Mine blev helt tørre de skilte af, hvad har jeg Møn gjort forkert?
Fulgte nøje opskriften på nær salt
Louise Dam skriver
Måske skulle de have haft kortere tid i din ovn. Der er desværre stor forskel på ovne og hvor meget de varmer, selvom man sætter den på en bestemt temperatur.
Berit Risvig skriver
Hej Louise
Hvor har du købt de flotte forme med u.s.a flag, min datter skal til u.s.a og vi leder efter disse forme ?
Vh Berit Risvig
Louise Dam skriver
De er desværre taget med hjem fra USA.
Laura carlsen skriver
Hej louise kan man bruge noget andet end kernemælk til kagerne
Louise Dam skriver
Måske noget naturel yoghurt eller creme fraiche.
Trine skriver
Har lige lavet dem med yougury i stedet for kærnemælk, men. Årre tilføje næsten 2 dl mælk ekstra da jeg syntes dejen var meget fast, ved godt jeg puttede en tykkere masse i end kærnemælk, men 1 dl væske vil være perfekt er spændt på at smage dem
Helena skriver
Har lige lavet dem med margerine og letmælk istedet for smør og kærnemælk, kom dem i 22 små muffinsforme og i ovnen 16 min. De er blevet vildt gode!
Tak for en god opskrift!😊
Louise Dam skriver
Dejligt at høre Helena :-)
Diana skriver
Er det varmluft eller alm. ovn?😊
Louise Dam skriver
Jeg bruger almindelig ovn.
Line skriver
Jeg forstår ikke rigtig hvornår man skal putte saltet i
Louise Dam skriver
Saltet skal i sammen med de tørre ingredienser.
Karina Roulund skriver
Hej, disse muffins, kan man erstatte kærnemælk med tykmælk ?? Hæver det meget, tænker hvor meget man skal fylde i formene.
Louise Dam skriver
Der har jeg desværre ikke prøvet. Men det kan man nok godt.
Helga skriver
Jeg har også bagt dem, men de skal altså skylles ned med en del kaffe eller te. De smager godt, men er meget tørre. Enten er det for meget mel -. dejen er tung og stiv - eller også skal de ikke bage så længe. En hel spisekefuld bagepulver er noget i overkanten for mig, det giver en træls bismag.. Jeg brugte en teskefuld bagepulver - og ingen natron. Opskriften er nem, men overskriften er falsk reklame. De er alt andet end svampede.
Næste gang vil jeg moderere opskriften med mindre mel, mindre bagepulver og mindre bagetid. Eller finde en anden opskrift...
Louise Dam skriver
Jeg skal ikke kun sige om der er gået noget galt. Men jeg kan se der er andre der har haft succes med opskriften.
Pernille skriver
Syntes dejen er meget tyk er skal den være det?
Louise Dam skriver
Ja, det må den gerne være.
Rikke skriver
De er lækre, men jeg gav dem 15 min og tænker, jeg prøver med 11-12 min næste gang - det er selvfølgelig forskelligt fra ovn til ovn - bare et heads up til andre, der prøver opskriften og gerne vil have dem svampede :)
Louise Dam skriver
Dejligt du kunne lide dem :-)
Maj-Britt skriver
Super lækker opskrift. Smager rigtig meget af chokolade men at kalde svampet synes jeg er misvisende. For mig betyder svampet at de vil være fugtige indeni men det er de ikke. De kommer nemt til at virke lidt tørre hvis de ikke spises med det samme.
Jeg brugte dog olie i stedet for smør for har erfaring med at de ikke vil slippe papiret hvis man bruger smør/margarine. Olie er mere mættet så 100 g smør svarer til 70 g olie. Så det brugte jeg. Tror du de ville blive mere svampet/fugtige med mere olie?
Louise Dam skriver
Hej Maj-Britt
Det kan også være de skulle have haft lidt kortere tid i din ovn måske - der kan godt være stort forskel. Og så synes jeg altså at der er forskel på at bage med smør eller olie.
Astrid skriver
Hej Louise
Jeg står og skal bage en portion til på lørdag og vil fryse den ned ... Hvad er din anbefaling i forhold til hvornår de skal tages op af fryseren - hvor lang tid før de skal bruges? Skal de evt tø op og så lunes i ovnen eller bare tø op?
Mvh
Astrid
Louise Dam skriver
De tør forholdsvis hurtigt op så vidt jeg husker.Så et par timer i forvejen burde være fint. Det er ikke nødvendigt at lune dem i ovnen, men det er da altid lækkert :-)
Liva skriver
Nu skal jeg igang med at bage til hele mit volleyhold. Plus familie, glæder mig!
Louise Dam skriver
Lyder dejligt, håber de blev gode :-)
Sabrina skriver
Jeg har lige bagt 1.5 portion. Og hold da op jeg synes de er meget "tunge". Forstået på den måde at jeg synes den bliver for kakao/chokolade agtig! Håber det kommer til at hjælpe lidt når der kommer frosting på! Så det bløde friske kommer til at overdøve den tunge chokolade smag!
Louise Dam skriver
Hej Sabrina
Det er helt sikkert nogle muffins med rigtig med chokoladesmag - så det skal man selvfølgelig være til. Jeg kan selv næsten ikke få for meget chokolade :-)
Hilsen Louise
Rikke skriver
Kan de fryses?
Louise Dam skriver
Ja, det skulle ikke være noget problem.
Eline skriver
Kan man godt bare bruge minimælk istedet for kærnemælk??
Louise Dam skriver
Det kan man nok godt, men det bliver nok ikke helt det samme.
Kathrine skriver
Mums de er gode!!
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Kathrine skriver
Der står 2/3 dele af chokoladen blandes i dejen, hvad med resten?
Louise Dam skriver
Det drysses på toppen af dem, det får jeg lige tilføjet i opskriften.
Anne skriver
Mig igen ;) Kan det virkelig passe, at der skal en hel spsk bagepulver i? Det lyder af meget! :)
Louise Dam skriver
Ja, det var det jeg brugte :-)
Anne skriver
De muffins ser fantastiske ud!
Jeg skulle egentlig lave dem i dag, men faldt over, at der i ingredienslisten står 2 æg, men på billedet er der 3? :)
Louise Dam skriver
Det kan jeg godt forstå du bliver forvirret over. Jeg lavede 1,5 portion da jeg tog billederne, så det er korrekt at der bare skal bruges 2 æg :-)
Natasia skriver
Hvor mange fik du så ud af det med 1,5 portion? Står nemlig og skal bruge til 20 personer men ka se du har skrevet der er til 18 med 1 portion:)
Louise Dam skriver
Hej Natasia
Med halvanden portion får du 25-27 stk.
Natasia skriver
Tusinde tak for svar:) men lig 1 hurtig ting mere, hvor meget mere af de andre forskellige ingredienser ska man så bruge?:/
Louise Dam skriver
Så ganger du bare det hele med 1,5 :-)