Få min opskrift på den bedste gulerodskage med ostecreme. Kagen er fantastisk lækker og svampet, og på toppen kommer der en skøn flødeostecreme og hakkede valnødder. En kage de fleste elsker!
Gulerodskage med ostecreme er og bliver en af mine yndlingskager. Gulerodskagen er bare rigtig lækker, den er svampet og med en god let krydret smag fra kanelen. Og så elsker jeg ostecremen på toppen som laves af flødeost, smør og flormelis. Den er på én gang sød og syrlig - og det smager SÅ godt!
Gulerodskagen er forholdsvis nem at bage - og så kan man jo sagtens pynte kagen virkelig fint, hvis man synes den er for kedelig som den er.
Svampet gulerodskage med ostecreme
Udstyr (reklamelink)
- (reklamelink)Springform 24 cm
- (reklamelink)Elpisker
Ingredienser
Gulerodskage
- 4 æg
- 100 g sukker
- 100 g brun farin
- 180 g (reklamelink)hvedemel
- 1 tsk salt
- 2-3 tsk (reklamelink)kanel
- 2 tsk (reklamelink)bagepulver
- 1,5 dl rapsolie
- 300 g gulerødder
Flødeostecreme
- 125 g (reklamelink)flormelis
- 125 g blødt smør
- 200 g flødeost, f.eks. Philadelphia natural - ikke light.
Pynt
- 100 g (reklamelink)valnødder
Sådan gør du
- Tag smørret ud af køleskabet, så det bliver blødt til du skal lave flødeostecremen.
Gulerodskage
- Skræl gulerødderne og riv dem på den grove side af rivejernet.
- Pisk æg, sukker og brun farin sammen i en skål med en elpisker eller i en røremaskine på piskeris i cirka 5 minutter. Det skal blive lyst og luftigt.
- Bland hvedemel, salt, kanel og bagepulver sammen i en skål og rør det i dejen.
- Tilsæt olien til dejen.
- Vend de revne gulerødder i dejen.
- Fordel dejen i en springform på 24 cm. Den skal enten være smurt med smør eller beklædt med bagepapir.
- Bag kagen i ovnen ved 175 grader i cirka 50 minutter.
- Lad kagen køle helt af på en rist.
Flødeostecreme
- Når kagen er kølet af skal flødeostecremen laves.
- Med en elpisker piskes flormelis, flødeost og blødt smør sammen i en skål til den er helt cremet og uden klumper.
- Fordel ostecremen på kagen.
Pynt
- Hak valnødderne groft, eller knus dem blot med hænderne.
- Fordel valnødderne ovenpå ostecremen.
Video
Noter
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Pynt af gulerodskage
Jeg har valgt at pynte min gulerodskage med hakkede valnødder ovenpå flødeostecremen. Det ser pænt ud på sådan en rustik måde, og så smager det også vældig godt sammen med den søde kage. Hvis man er god til at lave noget med fondant kan man jo lave små gulerødder og pynte kagen med dem.
Ønsker man en lidt mere fin gulerodskage kan man flække gulerodskagen så der er to bunde. Imellem de to bunde og på toppen af din gulerodskage kan der så komme flødeostecreme. Der skal muligvis bruges lidt mere creme, hvis du laver kagen på denne måde.
Tips til opskriften!
- Jeg opbevarer kagen i en lukket beholder ved stuetemperatur inden der er kommet ostecreme på. Ostecremen kommer jeg først på lige inden den skal serveres. Når ostecremen er påført kagen skal den opbevares på køl, og det synes jeg godt den kan blive lidt tør af.
- Du kan til gengæld bare røre din ostecreme sammen og stille på køl, og sagtens også bare kagen dagen før den skal bruges. En gulerodskage holder sig god og svampet i cirka 3 dage.
- Du kan med fordel også bage din gulerodskage i muffinsforme. Du kan se min opskrift på gulerodsmuffins her.
- Hvis du hellere vil bage en stor bradepande gulerodskage i stedet for at lave en mindre rund kage, som jeg gør så kommer det helt an på størrelsen af bradepanden, hvor meget du skal gange opskriften op med.
Men du kan regne det ret præcist ud ved at finde arealet af de to forme. Springformen jeg har brugt er 24 cm i diameter. Her beregner du radius*radius*Pi = 12*12*3,14 = 452,16 cm2, så måler du bagepladen, er den f.eks. 40*40 giver det 1600 cm2 og så skal du lave 1600/452,16= 3,5 gange opskriften.
Spørgsmål og svar til opskriften
Selve gulerodskagen er fryseegnet, men jeg vil anbefale dig at fryse den uden ostecremen på.
Dit smør skal være HELT blødt. Ellers risikerer du der kommer små klumper af smør i din flødeostecreme. Og det er ikke helt så lækkert som en helt fløjlsblød creme ovenpå gulerodskagen.
Det er jeg sikker på du godt kan. Jeg har fundet en omregner på Samvirke.dk. Her står du der at 100 g smør svarer til 85 g olie. Så du skal bruge 160 g smør. (1,5 dl olie burde veje cirka 135 g)
Prøv også min lækre opskrift på græskarkage, der minder lidt om denne kage med gulerod.
Inspiration til opskriften kommer fra Cutecarbs.dk.
Lise Bossen skriver
Kanon lækker gulerodskage
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Gitte skriver
Fantastisk svampet. Jeg putter rosiner og valnødder i også
Louise Dam skriver
Det lyder også lækkert :-)
Jane skriver
Blev for klisteret/ klæg. Skal evt bages meget længere tid end der står i opskriften?
Louise Dam skriver
Hej Jane, det er jeg ked af du oplevede. Der kan desværre være ret stor forskel på ovne. Det har jeg selv oplevet efter jeg har boet forskellige steder og dermed har skiftet ovn nogle gange. Jeg vil anbefale dig altid at tjekke kagen med et lille træspyd eller lignende for at se om kagen hænger ved. Gør den ikke det er den færdig :-)
Mathilde skriver
Seriøst den bedste opskrift på gulerodskage !!! Familen var vilde med den. Den v’er på niveau med en god svampet kage fra Lagkagehuset !!! Prøv den!!!!
Louise Dam skriver
Ej det gør mig glad du synes det! Mange tak fordi du tog dig tid til at skrive en kommentar ❤️
Kageelsker skriver
Dejlig kage. Jeg blev dog skuffet over at kagen slet ikke hævede. Kom så i tanke om at opskriften til dejen heller ikke indeholder noget syre, der skal reagere med bagepulveret for at kagen skal hæve.
Jeg valgte at tilføje noget revet citronskal til flødeosttoppingen, da jeg synes der manglede noget syrlighed til den søde og krydrede smag af kagen. Derudover valnødder ovenpå til sidst, da det bare gør godt til gulerodskage :)
Så alt i alt en velsmagende men flad kage :)
Louise Dam skriver
Jeg har aldrig haft problemer med at den ikke hæver. Den bliver dejlig luftig synes jeg. Når du bruger bagepulver skal der ikke tilsættes syre. Det er ved bagning med natron det er nødvendigt.
Men dejligt du trods alt synes den smagte godt :-)
Lisbeth Wickberg skriver
Lækker opskrift. Tak for at dele den.
Min datter er desværre allergisk overfor kanel.
Ved du om det kan undværes og evt bruge et andet krydderi 🙏
Louise Dam skriver
Jeg har ikke prøvet at bage den uden kanel, så jeg ved faktisk ikke helt hvordan den vil blive uden. Men måske du kan ersatte med noget kardemomme og allehånde. Lad mig gerne vide hvordan det går :-)
Nina skriver
Det kan du sagtens! 🤩
Ragnhild skriver
Fuldstændig formidabel kage :-) Det er blevet en rigtig klassiker herhjemme på Søbyvej. Jeg vil tage den med ned i kirken på torsdag og dele den med dem. Hav en forrygende dag, Louise!
Mvh Ragnhild
Louise Dam skriver
Åh hvor bliver jeg bare glad for at læse din kommentar. Mange tak for den :-)
Mia Kyllesbech skriver
Hej,
Skal væsken presses ud af de revne gulerødder ?
Vh Mia
Louise Dam skriver
Nej, det skal den ikke :-)
Louise skriver
Hej
Er det varmluft eller alm. ovn?
Louise Dam skriver
Det er almindelig ovn.
Dorthe skriver
Jeg skal bage kagen i dag, men er i tvivl om ovnen skal være forvarmet? Måske mine øjne har overset det i beskrivelsen.
Louise Dam skriver
Ovnen skal forvarmes.
Marie skriver
De 300 gram gulerødder? Er det før eller efter de er revet?
Louise Dam skriver
Det betyder vist ikke det helt store. Men jeg plejer at have cirka 300 gram når de er revet.
Sanne skriver
Kan flødeosecremen laves dagen før? :)
Louise Dam skriver
Ja, det kan den sagtens :-)
Amalie Feddersen skriver
Hej Louise. Kan den fryses ned?😊
Louise Dam skriver
Ja, det kan den godt. Det skal bare være uden flødeostecremen.
Iben skriver
Kan man bruge smør i stedet for olie og i så fald hvad svarer 1,5 dl olie til i smør ?
Louise Dam skriver
Hej Iben
Det er jeg sikker på du godt kan. Jeg har fundet en omregner på Samvirke.dk. Her står du der at 100 g smør svarer til 85 g olie. Hvis det passer så svarer det til at du skal bruge 160 g smør. (1,5 dl olie burde veje cirka 135 g)
Wiktoria skriver
Jeg prøvede engang at lave gulerødskage med smør i stedet for olie og min erfaring er, at kagen bliver slet ikke ligeså svampet som når man bruger olie.
Louise Dam skriver
Hej Wiktoria
Mange tak for dit input til opskriften - dejligt med egne erfaringer :-)
Hilsen Louise
Cille skriver
Hvor mange personer vil du sige der er til i en kage? : )
Bare sådan ca. 😅
Louise Dam skriver
Hej Cille
Cirka 8-10 personer Det kommer selvfølgelig helt an på hvor store stykker man spiser :-)
Cille skriver
Tak for svar : )
Når du laver den 3,5 x opskriften, hvor længe vil du så skyde på den skal have i ovnen? Kan du sige noget om det? :)
Louise Dam skriver
Åh, det er et godt spørgsmål :-) Det er næsten umuligt for mig at give et korrekt svar på. Det kommer også meget an på hvilken størrelse form du bager den i. Hvis kagen har cirka samme tykkelse vil der måske ikke være så stor forskel på bagetiden. Så du skal holde øje med kagen undervejs.
Hilsen Louise
Leila skriver
Er ikke den store bagermester, er en alm Lurpak smør god nok eller skal det være en usaltet?
Louise Dam skriver
Det er helt fint med alm. lurpak. Jeg bruger altid saltet smør.
Gulerodskageelsker skriver
Ihhh hvor denne her kage hitter, når jeg laver den til familien!!🙌🏽 Jeg bager den i ovnen i 40/43 minutter, derefter lader jeg den stå i de resterende minutter med slukket ovn ;)) Den bliver så svampet!!
Louise Dam skriver
Hvor er det altså bare dejligt at høre! :-)
Lise Ramsgaard skriver
Waou, hvor er du god. Du laver den bedste gulerodskage og så regner du lige om fra springform til bradepande. Respekt :)
Louise Dam skriver
Mange tak skal du have Lise :)
Cecilia skriver
Du skriver at du opbevarer den i en lukket beholder, det har jeg så ikke..... ØV, men kan den så stå i køleskabet natten over & så få smurt ostecremen ovenpå næste dag?
Louise Dam skriver
Jeg er desværre først nået til din besked nu. Man kan også blot pakke den ind i en frysepose f.eks. Men den kan også opbevares på køl, det skal den også når først ostecremen er kommet på.
Sarah Kruse skriver
Hej Louise !
Tak for en lækker blog som jeg tit bruger. Kan kagen fryses ned, og stadig være lige så lækker og svampet ?
Louise Dam skriver
Hej Sarah
Jeg har desværre ikke prøvet at fryse den ned. Men umiddelbart vil jeg tro det godt kan lade sig gøre.
Henriette skriver
Hejsa Louise
Hvis man gerne vil bage en stor bradepande gulerodskage, hvor mange gange skal jeg så fordoble opskriften tror du
Vh Henriette Nielsson
Louise Dam skriver
Hej Henriette
Det kommer helt an på størrelsen af bradepanden. Men du kan regne det ret præcist ud ved at finde arealet af de to forme. Springformen jeg har brugt er 24 cm i diameter. Her beregner du radius*radius*Pi = 12*12*3,14 = 452,16 cm2, så måler du bagepladen, er den f.eks. 40*40 giver det 1600 cm2 og så skal du lave 1600/452,16= 3,5 gange opskriften.
Hilsen Louise
Nadja skriver
Super lækker kage 😍 det er ikke sidste gang jeg laver den!
Louise Dam skriver
Skønt at høre!
Camilla Voigt skriver
Hej Louise
Hvilken slags olie ville du bruge.
Hilsen Camilla
Louise Dam skriver
Bare en smagsneutral olie. F.eks. rapsolie.
Malene skriver
Hej
Tak for opskrift på den lækreste kage? Har du prøvet at skifte gulerødder ud med squash? Squash indeholder vist mere vand end gulerødder.
Mvh Malene
Louise Dam skriver
Hej Malene
Jeg har en opskrift på en squashkage istedet for lige her: https://www.louisesmadblog.dk/laekker-squashkage-med-flodeosteglasur/
Lise skriver
Hej :)
Er det 175 i ovnen på alm el. Varmluftsovn ?
Ha bagt den før, den smager sindsyg godt. Ka bar ikk huske det med ovnen :(
Louise Dam skriver
Beklager det sene svar. Jeg er på barsel pt. så der er ikke så meget tid :o) Jeg bruger almindelig ovn til at bage den.
Nadia skriver
Hejsa Louise
Vil rigtigt gerne lave din gulerødskage men det med gram er jeg virkelig dårlig til at regne ud i dl!.. kan du godt hjælpe mig med det da jeg skal lave den imorgen! :-/
Louise Dam skriver
Hej Nadia
Det er altid nemt at omregne ved at søge på google. Jeg håber kagen blev god :-)
Anne skriver
Hej :)
Denne kage er fantastisk!
Har du erfaring med at halvere opskriften?
Mvh Anne
Louise Dam skriver
Næh, men det tror jeg da sagtens du kan.
Kate skriver
Mums tak <3
Christina skriver
Hej Louise , jeg har netop prøvet din lækre gulerodskage og den var super lækker
Louise Dam skriver
Dejligt at høre :-)
Marianne skriver
Hej Louise ☺️
Har du nogen erfaringer med at bage dem som muffins?
Min søn skal dele ud i børnehaven, og han ønsker sig gulerodskage med chokolade og jordbær ovenpå.. 😕😆
Mvh Marianne
Louise Dam skriver
Jeg har ikke prøvet, men det tror jeg sagtens du kan. Så skal de nok bare kun have omkring 15 minutter i ovnen vil jeg tro.
Bindia | Indisk Takeaway skriver
Du gør det så lækker, jeg elsker ost tak for at dele jeg vil prøve det snart.
Katharina skriver
Kan man godt putte ostecremen nogle timer inden den skal serveres?
Louise Dam skriver
Ja, det kan du sagtens. Så stiller du den bare på køl indtil den skal serveres.