Her får du min bedste opskrift på tærte med skinke, peberfrugt, tomat og gulerod. Jeg laver en helt klassisk tærtedej.
Jeg elsker at lave tærte med skinke, peberfrugt, tomat og gulerod til hverdag, da det er en nem måde at få hurtig mad på. Jeg laver ofte min tærtedej selv, men du kan også sagtens købe en, hvis det skal gå ekstra stærkt. Der kan du ofte vælge en, der er med fuldkorn og en, der er uden.
Hvis du har nogle grøntsager, der ikke kan holde sig meget længere tid, så kan du også sagtens komme dem i tærten. Tærte er en genial måde lige at få brugt nogle af de grøntsager, som måske ryger i skraldespanden. Du kan også sagtens gemme resterne i køleskabet, så er der nem mad dagen efter. Tærten kan desuden også fryses.
En anden tærte du også vil kunne lave til aftensmad er min laksetærte med spinat og champignon.
Tærte med skinke, peberfrugt, tomat og gulerod
Ingredienser
Tærtedej
- 100 g (reklamelink)hvedemel
- 50 g (reklamelink)grahamsmel
- 1 spsk (reklamelink)olivenolie
- 1 dl vand
- 50 g (reklamelink)hvid hvedemel
Fyldet
- 3 æg
- 2 dl. minimælk
- persille
- 1 peberfrugt
- 2 gulerødder
- 4-5 cocktailtomater
- 1 pakke skinkestrimler
Sådan gør du
- Dryp olien i melet og tilsæt vandet indtil dejen har en blød konsistens. Rulles ud og lægges i en stor tærteform. Skal ikke forbages.
- Æg, mælk og persille piskes. Grøntsagerne hakkes og ligges på dejen sammen med skinken. Æggeblandingen hældes over. Bag tærten i 30-40 min ved 200 grader.
Nadina skriver
Mmm det lyder rigtigt lækkert. Det vil jeg prøve at lave på fredag.
Nadina
Louise skriver
Så håber jeg du også synes den er god ;-)