Tiramisu er en rigtig klassiker indenfor det italienske køkken. Tiramisu er en italiensk lagkage, som smager ualmindeligt godt! Den italienske kage består af en creme med mascarpone, som lægges sammen med ladyfingers, som dyppes i kaffe og amaretto. Tilsammen får man en utrolig lækker dessert, som har en virkelig god smag og konsistens.
I mange år troede jeg faktisk ikke jeg kunne lide tiramisu - don't ask me why! Måske fordi jeg først er begyndt at kunne lide kaffe indenfor de seneste år? Men så smagte jeg den lækre dessert i Italien og var fuldstændig solgt. Den er sød, luftig, cremet og bitter på en og samme tid og den smager altså bare utrolig godt. Denne her opskrift synes jeg selv kommer ret tæt på den man får serveret i Italien. Dette er den helt klassiske måde at lave den lækre italienske dessert på, hvor den laves i et fad og skæres ud som en slags lagkage. Men den er også super fin, hvis man serverer den portionsanrettet i små pæne glas. Se min opskrift på tiramisu i glas.
Tiramisu
Ingredienser
- 2 dl kaffe, stærk og afkølet
- ½ dl amaretto, mandellikør
- 125 g ladyfingers
- 250 g mascarpone
- 75 g sukker
- 1,5 æggehvide, 1 bæger pasteuriseret
- 2 æggeblommer, 1 bæger pasteuriseret
Til pynt
- 1-2 spsk (reklamelink)kakaopulver
Sådan gør du
- Bland den afkølede kaffe med amaretto.
- Pisk æggehviderne stive i en skål.
- Pisk sukker og æggeblommer hvide og luftige i en anden skål.
- Tilsæt mascarponen til æggeblommer og sukker og vend det forsigtigt sammen.
- Fold de stivpiskede æggehvider forsigtigt i cremen så luftigheden bevares.
- Dyp ladyfingers hurtigt i kaffe/amerattoblandingen. De suger hurtigt og må ikke blive våde i konsistensen. Kun let fugtige. Det er kun lige yderst de skal have kaffe.
- Læg ladyfingers i et fad (cirka 24*19 cm) i et lag. Læg dernæst et lag creme og så ladyfingers og creme igen.
- Sæt din tiramisu på køl i minimum 4 timer.
- Drys med kakaopulver lige inden servering.
Nathalie skriver
Det kako man skal bruge som drys til sidst er det ren kakao, altså det man bruger til at bage med? Bliver det ikke for bittert? Bruger du en bestemt
Louise Dam skriver
Ja, det er bare bagekakao. Den bitre kakao synes jeg passer helt perfekt til den søde og cremede tiramisu. Jeg bruger ikke et bestemt mærke. Men du kan sagtens købe en af ekstra god kvalitet, hvis det skal være ekstra lækkert. Callebaut har lavet en god kakao.
Ulf skriver
Super lækker opskrift Louise. Klassisk tiramisu, så nem at følge med din vejledning. Alle jeg har lavet den til elsker den. Tak for det :)
Mvh. Ulf
Louise Dam skriver
Hej Ulf
Hvor skønt at høre! Dejligt du synes opskriften er nem :-)
Hilsen Louise
Alma skriver
Jeg har brugt denne opskrift hvert år til nytår i nogle år. En ting som jeg altid glemmer til året efter er, at den bliver alt for flydende. Den er ellers virkelig god, det smager godt. Men hvordan får jeg den til at være mindre flydende? Altså jeg pisker æggehviderne stive, men når jeg tilsætter oste/blommeblandingen (som er flydende) bliver det hele flydende.
Louise Dam skriver
Altså du skal tilføje de stive æggehvider forsigtigt til oste/æggeblomme blandingen. Så du skal vende det stille og roligt i så luftigheden bevares i cremen. Kan det være der det går galt?
Anne skriver
Lidt sjovt med Ricotta på billedet, men mascarpone i opskriften
Louise Dam skriver
Ej nej nej, det har jeg da slet ikke opdaget! Må have taget den forkerte ud da jeg skulle tage billedet ;o) Det er dog mascarpone der skal i som opskriften siger.
Thomas skriver
Elendig opskrift. Der bliver skrevet at ting skal piskes sammen, når de ikke skal piskes sammen, men røres forsigtigt sammen.
Louise Dam skriver
Hej Thomas
Tak fordi du gjorde mig opmærksom på at jeg har fået skrevet at mascarponen skulle piskes i. Den skal selvfølgelig vendes i cremen. Det er nu rettet.
Hilsen Louise
Charlotte skriver
Hvor køber du ladyfingers? :-)
Louise Dam skriver
Jeg købte dem på Nemlig.com. Men vil tro de kan fås i alle større supermarkeder.
Lisa Malene Nielsen skriver
Hej Louise
Rigtigt gode opskrifter. Også gode dessert 🍰
Har lige et spørgsmål. Chokolademousse. ( tror du ikke. Man også kan sæt den i ovnen. I hvor mange 0¢ og hvor mange minutter
Louise Dam skriver
Dejligt at høre du kan bruge min opskrifter. Hvis du vil bage en chokolademousse vil jeg anbefale dig en Gateau Marcel chokoladekage. Den består af en bagt chokolademousse og en ikke bagt chokolademousse - og så smager den fantastisk! Find min opskrift her: https://www.louisesmadblog.dk/gateau-marcel-chokoladekage/
Irena skriver
Hej Louise.
Jeg er helt vildt med dine opskrifter! Rugbrød bages hjemme hos os en gang om ugen.
Nu har jeg lyst til al lave desserten. Hvor stort er det fad som du bruger til desserten?
Louise Dam skriver
Hej Irena
Hvor er det dejligt at høre! Mit fad er 24*19 cm. Det skriver jeg lige ind i opskriften :o)
Anne skriver
Hej, jeg skal lave til 8 personer - skal jeg så bruge to fade? Dine 24*19 er det til 4 personer ?
Louise Dam skriver
Hej Anne
Så kan du bruge et større fad eller to små fade. Bare det passer med at der kan ligge to lag af ladyfingers og to lag creme.
Hilsen Louise