Du har måske set denne toast med æg på diverse sociale medier, hvor den også går under navnet omelet toast. Det er i og for sig en toast med æg og ost, der kan spises til morgenmad. Det er meget nemt at lave denne her toast med æg i midten, og det smager skønt!
Omelet toast med æg og ost
Det her er en opskrift, som jeg så på de sociale medier for ikke så længe siden. Jeg ville gerne selv prøve den af, og jeg synes, at det smager virkelig lækker og det er nemt at lave. Du kan sagtens lave det om morgenen, hvor du ikke har mere end 10 minutter til at lave morgenmad.
Det fungerer på den måde, at du hælder pisket æg ud på en pande, hvor du får noget, der ligner en omelet. Inden ægget er færdigtilberedt, kommer du to stykker toast på hver side. Så ligger du to to skiver ost på og folder hele herligheden sammen med skinke og tomat.
Se også disse opskrifter:
Croque Monsieur & Croque Madame | Røræg og sprød bacon | Panini med æg og bacon
Toast med æg i midten
Jeg har set flere også stege lidt bacon og komme det i midten. Det kan du også sagtens gøre, men så ville jeg stege nogle stykker bacon før, at jeg laver selve omeletten. Så kan du eventuelt bruge lidt baconfedt til at stege din omelet i.
Toast med æg
Ingredienser
- 2 æg
- salt og peber
- 2 stykker toastbrød
- 2-4 skiver ost
- 2 skiver hamburgerryg/skinke
- 2-3 skiver tomat
- Smør
Sådan gør du
- Slå æggene ud i en skål og pisk dem sammen med lidt salt og peber. Hvis dine æg er små kan du komme en lille smule mælk i.
- Opvarm en pande med lidt olie.
- Kom æggeblandingen på panden så den dækker.
- Inden ægget har sat sig lægger du de to stykker toastbrød overfor hinanden ovenpå omeletten. (se evt. billede).
- Løsn forsigtigt omeletten og vend den om.
- Kom skinke, ost og tomatskiver ovenpå og vend så siderne af ægget ovenpå.
- Fold toasten sammen og kom smør på panden.
- Lad toasten blive sprød og gylden i smør på begge sider.
Video
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Se også mine andre opskrifter på lækker morgenmad, som du kan finde her på min hjemmeside.
Tip til opskriften!
- Du kan også vælge at komme noget bacon i din toast, hvis du gerne vil have den ekstra lækker.
- Jeg bruger normalt bare to skiver ost, som jeg lige har i køleskabet. Du kan både bruge en lys ost eller en cheddarost.
- Jeg synes det er lækkert med skiver af tomat i, men det er slet ikke altid jeg lige har det.
💭 Spørgsmål og svar til opskriften
Jeg har bare brugt den helt billige toast fra supermarkedet. Det smager stadig super godt, selvom der ikke er brugt mange penge på toastbrødet. Du kan godt bruge noget andet brød, som du lige har. Dog behøver du ikke gå til bageren og købe et brød, for at lave denne her opskrift.
Jeg bruger selv bare den helt almindelige skæreost, som vi altid har liggende i køleskabet. Du kan dog bruge lige den ost, som du har liggende på køl.
Comments
No Comments