Denne her tomatsalat opstod lidt ved et tilfælde. Jeg skulle lave lidt salat en dag og brugte bare lige hvad jeg havde liggende i køleskabet. Det kom der så en virkelig lækker tomatsalat med avokado ud af, og den er siden blevet lavet rigtig mange gange. Herhjemme er vi vilde med avokado og kan spise de lækre grønne frugter hver evig eneste dag. Derfor er denne salat også blevet en af vores yndlingssalater herhjemme - den er nemlig springfyldt med avokado.
Tomatsalat med avokado og feta
Justér antal3 personer
Ingredienser
- 3 tomater
- 2 avokadoer
- 1 rødløg
- 50 g feta
- (reklamelink)olivenolie
- citronsaft
Sådan gør du
- Fremgangsmåde
- Skær tomaterne i skiver og fordel dem i bunden af et fad eller på en stor tallerken i et lag.
- Fjern skrællen fra avokadoerne og skær avokadoerne i tern. Fordel dem ovenpå tomatskiverne.
- Skræl rødløget og hak det i fine tern. Fordel rødløget ovenpå tomat og avokado.
- Fordel lidt olivenolie og citronsaft over hele salaten.
- Smuldr til sidst fetaen over salaten og server den med det samme.
Næringsindhold (OBS! Kun vejledende)
Servering: 1 person | Kalorier: 295 kcal | Kulhydrater: 20 g | Protein: 7 g | Fedt: 23 g
Har du prøvet denne opskrift?Nævn @louisesmadblog eller tag #louisesmadblog!
Af Louise Dam
Diana skriver
Den ser nem og rigtig lækker ud - min frokost i morgen på jobbet! Heldigvis har jeg et stykke rest af varmrøget laksefilet, som jeg tror vil passe perfekt til! Mums! Tak for inspirationen ;-)
http://www.bydianawi.com
Louise Dam skriver
Lyder som en super god idé! :-)
Pia H skriver
*Smiler*... sådan opstår de fleste salater vist. Man har nogen få ingredienser, der spiller max. sammen... og vupti... en ny favorit :-D
Lækker og enkelt lyder den, samtidig med den ligner en million, så helt klart en "gemmer".
- Pia H
Louise Dam skriver
Hej Pia
Ja, det gør de jo nok :-) Du må endelig prøve den. Den er så nem at lave og så smager den helt fantastisk!
Hilsen Louise